Epoke - danske romaner før 1900. Dansksiderne Fra lærere til elever: Dansksiderne.dk er en samling af danskfagligt stof, som lærere gerne vil dele med dig, der har dansk i gymnasiet Dansksiderne.dks indhold På dansksiderne.dk findes der materiale om: - Sprog: grammatik, stilistik, argumentationsanalyse, retorisk analyse og kommunikationsanalyse. - Litteratur: tekstanalyse, litteraturhistoriske perioder og lidt om litterære metoder.- Medier: informations- og opinionstekster, dokumentarfilm og visuelle udtryksformer og fiktionsfilm.- Under en selvstændig menu findes genreoversigter og artikler om forskellige genrer.- På siderne om mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed vejledes eleverne/kursisterne i, hvordan man kan udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst. Koncept Idéen med dansksiderne.dk er at give elever og lærere: Antologien.dk Kender du det digitale læremiddel til dansk, antologien.dk? Eventyrsitet.dk Kender du læremidlet eventyrsitet.dk?
Henrik Pontoppidan Genrer | forfatterweb De islandske Sagaer. Foto: Jonas Vandall Ørtvig / Scanpix Saga betyder egentlig udsagn, at sige eller at fortælle på oldnordisk, hvilket er meget sigende for, hvad genren er. Sagaer er nemlig nedskrivninger af beretninger om store krigeriske helte og deres liv, familier og død, som stilistisk har meget tilfælles med den mundtlige fortælling. Genren dækker over de nordiske prosafortællinger fra oldtiden og vikingetiden, men de islandske sagaer er de bedst bevarede og derfor ofte også synonym med genren. De islandske sagaer er nedskrevet mellem år 1170 og 1400. Sagaerne er romanlignende fiktioner med baggrund i historiske personer. Sagaernes hovedpersoner er de første nybyggere, der kom til Island og koloniserede øen i landnamstiden 870-930, og deres efterkommere, som er stærke mænd, tapre krigere og heroiske drukkenbolte. Karakteristisk for sagaerne er deres indirekte beskrivelser af karaktererne. Der findes forskellige typer sagaer. Kilder: Primærlitteratur Lassen, Annette (red.)
Museet for Dansk Bladtegnings samling - Det Kongelige Bibliotek Dansk bladtegning er en integreret del af den danske aviskultur og repræsenterer en national egenart, der ikke har sin lige verden over. Traditionen går tilbage til pressefrihedens indførelse med Grundloven, og da det ligeledes blev teknisk muligt at reproducere og gengive en stregtegning. Bladtegnerens rolle er visuelt at formidle en journalistisk situation - det være sig en politisk begivenhed, som der satiriseres over, en tegning fra teatret, der efterfølgende ledsager kritikerens ord eller f. eks. en artikelillustration, hvor bladtegneren loyalt i sin streg sammenfatter og illustrerer indhold og budskab. Samlingen rækker helt tilbage til dansk bladtegnings begyndelse. Eksempelvis rummer samlingen Alfred Schmidts banebrydende, satiriske tegninger i den nye ”Blæksprutten” i 1890erne og Valdemar Andersens elegante og meget enkle streger af tidens kvinder og skuespillere. Søg i Museet for Dansk Bladtegnings digitaliserede samling
Tidsskrift for dansk sprog og litteratur Naturalisme / Det moderne gennembrud (1870 - 1890) - Arkiv for Dansk Litteratur Indledning I en litteraturhistorisk sammenhæng er den indlysende grund til at lade året 1870 markere en ny periodes begyndelse, at Georg Brandes året efter indleder sine berømte forelæsninger over Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Literatur. Men det er langt fra den eneste. Ser man derimod på det følgende tiår, 1870'erne, er de forrige forfattere stort set forsvundet. Indre kriterier for periodeafgrænsningen 'Det moderne' er da i første omgang stikordet til den nye periode, et flertydigt begreb, der i periodemæssig sammenhæng er blevet brugt om såvel renæssance som oplysningstid, men især netop knyttes til tiden efter romantikken, hvor begrebet samler en lang række forbundne fænomener inden for samfundsudvikling, politik, videnskab og kunst og kultur under sig: industrialisering, naturvidenskab, storby, demokrati, naturalisme, realisme. I den sidste betydning findes også moderne danske digtere før 1870. Ydre kriterier Så vidt de indre æstetiske og livsanskuelsesmæssige kriterier.
Om Holbergs komedier "start" Om Holbergs komedier ved Gunnar Sivertsen Teaterets og komediedikterens samtidige debut I teaterets repertoar dominerte oversatte skuespill, særlig fra fransk, men allerede et par dager etter åpningen med Gnieren debuterte Ludvig Holberg som komediedikter med Den politiske Kandstøber. Få kjente dramatikere har debutert i en lignende situasjon. Selv om teateret i Lille Grønnegade flere ganger måtte stenge på grunn av økonomiske problemer inntil det opphørte helt før København brant i 1728, kan teaterets egen debut også kalles vellykket i et historisk perspektiv. Teaterhistoriske forutsetninger Som de fleste teaterdiktere før ham, skrev Holberg for – og i nært samarbeid med – et bestemt teater. Teateret i Lille Grønnegade var bygget høsten 1721 som et forlystelseshus for teater, maskerader, dans, spill og bevertning. Det var altså et begynnende borgerlig teaterliv i byen da Holberg utga Peder Paars samlet i 1720 og 4re Skiemte-Digte i 1722. Oppgaven var mangedelt og motsetningsfull. 1. 1.
H.C. Andersen og musikken - I Danmark er jeg født er en af Andersens mest elskede sange i dansk sangtradition, og den er også blevet foreslået som alternativ nationalsang. Netop denne tekst har oplevet det forunderlige at blive meget populære med flere forskellige melodier - til forskellige tider. Det er dog ikke gået stille af, og man kan finde talrige eksempler på polemik om melodivalget. Udviklingen afspejles nok bedst i de mest udbredte sangbøger og de tilsvarende melodibind. Kig på udgaverne af Folkehøjskolens Melodibog fra 1922: Kun Rungs melodi 1928: Kun Rungs melodi 1940: Både Rungs og Schierbecks melodi 1958: Både Rungs og Schierbecks melodi 1976: Kun Schierbecks melodi 1993: Kun Schierbecks melodi Til gengæld kan man i en nyere, også meget udbredt, sangbog, nemlig Sangbogen 1-2 (1988 og 1996) med spiralryg fra Edition Wilhelm Hansen, finde alle tre melodier omtalt nedenfor, så det ser ud til, at de alle stadig har et publikum. TekstenDigtet Danmark blev udgivet i avisen Fædrelandet den 5. marts 1850. H.C.
Modernitetens kvindelige tekst - Nordic Women's Literature Da »det moderne« brød igennem, blev det Guds død. At Gud var afgået ved døden, viste sig ved, at menneskene ville selv – og ville sig selv. De ville undersøge, forklare, beherske både natur, samfund og bevidsthed. Det var et brud! Men under en anden synsvinkel viser moderniteten sig som det stik modsatte: som opsplitning og tilfældiggørelse af eksistensen. I denne spænding mellem individualisering og selvtab skulle 1800-tallets unge kvinder da forsøge at få fodfæste og komme til orde! Gennembruddet – en kvindebevægelse? For borgerskabets kvinder åbnede omstillingen til et moderne samfund for nye muligheder. Men for mange kvinder var opbruddet dog snarere betinget af benhård nødvendighed: Emigrationen i Norden havde medført et betragteligt kvindeoverskud, og det udtyndede ægteskabsmarked blev yderligere udhulet gennem de stagnerende embedsmandslønninger. Fra Emmy Drachmanns Erindringer. Den traditionelle borgerlige pigeopdragelse sigtede udelukkende mod hjemmet. Kroppen I samtalens form
Dansk litteraturs historie | Gyldendal - Den Store Danske Verden ændrer sig bestandig og litteraturen med den. Samtidig med at ny litteratur kommer til og kræver at blive en del af litteraturhistorien, ændres forskningens syn på den allerede beskrevne litteratur. Derfor udgives der med jævne mellemrum store litteraturhistorier. Dansk litteraturs historie søger at tegne litteraturhistoriens lange stræk og finere forgreninger ved at lade sætte det enkelte værk og det enkelte forfatterskab i forbindelse ikke blot med andre samtidige værker og forfatterskaber, men også de kulturelle og samfundsmæssige forandringer, som betinger litteraturens former og temaer. I en litteraturhistorie er det perioden, der er hovedpersonen, i højere grad end de enkelte forfatterskaber. Klaus P. Dansk litteraturs historie, bd. 1-5, udkom som trykt værk på Gyldendal 2006-2009.
Romantik (1800-1870) - Arkiv for Dansk Litteratur Om perioden Periodens generelle præg Skønt det altså ikke er lykkedes at fastslå en samlet periodebetegnelse med samme almindelige udbredelse som fx "Oplysningens [eller Rationalismens] Tidsalder" eller andre af de af (især) N.M. Petersen knæsatte periode-termer, har der dog hersket betydelig enighed om de(t) grundpræg, der karakteriserer tidsrummet 1800-1870. Denne nyetablerede harmoni i det dansk-nordiske åndspræg opfattes som grundlæggende munter og sundt-naiv og tilskrives først og fremmest Oehlenschläger, der allerede af P.O. Brøndsteds tekst rummer et tidligt (det tidligste?) Som en naturlig konsekvens af disse tendenser var der i 1800-tallets litteraturhistorieskrivning en tilbøjelighed til at nedtone Henrich Steffens' betydning for det romantiske gennembrud i Danmark, sådan at periodens karakter af en hjemlig, nordisk renæssance kunne komme til at fremstå klarest muligt (jf. Skønt stedvis radikal i sine tolkninger ligger Erik M. En højt prioriteret periode Kanondannelsen II. P. R.
Nordisk Råds litteraturpris | Nordisk Samarbejde For at give dig som besøgende en så god oplevelse af vores websteder som muligt anvender vi oplysninger om dit besøg på norden.org til at forbedre webstedet. Her kan du læse, hvilke informationer vi indsamler, hvordan vi håndterer oplysningerne, hvad vi bruger dem til, hvem der har adgang til oplysningerne, og hvordan du kontakter os, hvis du har spørgsmål om cookies og personoplysninger. Brug af personoplysninger på norden.org Vi indsamler ikke oplysninger, der kan identificere dig som fysisk person, via vores websted, medmindre du selv har indtastet disse oplysninger i en af de formularer, der er tilgængelige på webstedet. Vi anvender i så fald udelukkende de oplysninger, du har afgivet, til at håndtere de afgrænsede forespørgsler, som du har foretaget. Ingen af de personoplysninger, der kan angives på norden.org, vil blive knyttet sammen med vores cookies. Mere om vores Privatslivspolitik Brug af cookies på norden.org Vi vil informere dig om, at norden.org anvender cookies.