background preloader

Sproget.dk

Sproget.dk
Related:  DanskDanskDansk

Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Udgivet af C. F. Bricka. Kjøbenhavn. Forord til den digitale udgave Dette er Projekt Runebergs digitale faksimileudgave af Dansk biografisk Lexikon, første udgave, 19 bind, 1887-1905, redigeret af C. Den digitale faksimileudgave blev anskaffet i november 2003. Förord till den digitala utgåvan Detta är Projekt Runebergs digitala faksimilutgåva av Dansk biografisk Lexikon, första utgåvan, 19 band, 1887-1905, redigerat av C. Den digitala faksimilutgåvan togs fram under november 2003. Indhold / Table of Contents Oversigt I. Korrstaplar / Proof bars for subvolumes Nordisk Råds litteraturpris | Nordisk Samarbejde For at give dig som besøgende en så god oplevelse af vores websteder som muligt anvender vi oplysninger om dit besøg på norden.org til at forbedre webstedet. Her kan du læse, hvilke informationer vi indsamler, hvordan vi håndterer oplysningerne, hvad vi bruger dem til, hvem der har adgang til oplysningerne, og hvordan du kontakter os, hvis du har spørgsmål om cookies og personoplysninger. Brug af personoplysninger på norden.org Vi indsamler ikke oplysninger, der kan identificere dig som fysisk person, via vores websted, medmindre du selv har indtastet disse oplysninger i en af de formularer, der er tilgængelige på webstedet. Mere om vores Privatslivspolitik Brug af cookies på norden.org Vi vil informere dig om, at norden.org anvender cookies. Sådan bruger vi cookies på norden.org Cookies bruges for eksempel til at give os mulighed for at forbedre vores websted og se, hvad du tidligere har foretaget dig på webstedet. Samtykke til brug af cookies

Museet for Dansk Bladtegnings samling - Det Kongelige Bibliotek Dansk bladtegning er en integreret del af den danske aviskultur og repræsenterer en national egenart, der ikke har sin lige verden over. Traditionen går tilbage til pressefrihedens indførelse med Grundloven, og da det ligeledes blev teknisk muligt at reproducere og gengive en stregtegning. Bladtegnerens rolle er visuelt at formidle en journalistisk situation - det være sig en politisk begivenhed, som der satiriseres over, en tegning fra teatret, der efterfølgende ledsager kritikerens ord eller f. eks. en artikelillustration, hvor bladtegneren loyalt i sin streg sammenfatter og illustrerer indhold og budskab. Samlingen rækker helt tilbage til dansk bladtegnings begyndelse. Eksempelvis rummer samlingen Alfred Schmidts banebrydende, satiriske tegninger i den nye ”Blæksprutten” i 1890erne og Valdemar Andersens elegante og meget enkle streger af tidens kvinder og skuespillere. Søg i Museet for Dansk Bladtegnings digitaliserede samling

Henrik Pontoppidan Tidsskrift for dansk sprog og litteratur Project Guthenberg Epoke - danske romaner før 1900. Dansksiderne Fra lærere til elever: Dansksiderne.dk er en samling af danskfagligt stof, som lærere gerne vil dele med dig, der har dansk i gymnasiet Dansksiderne.dks indhold På dansksiderne.dk findes der materiale om: - Sprog: grammatik, stilistik, argumentationsanalyse, retorisk analyse og kommunikationsanalyse. - Litteratur: tekstanalyse, litteraturhistoriske perioder og lidt om litterære metoder. - Medier: informations- og opinionstekster, dokumentarfilm og visuelle udtryksformer og fiktionsfilm. - Under en selvstændig menu findes genreoversigter og artikler om forskellige genrer. På siderne om mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed vejledes eleverne/kursisterne i, hvordan man kan udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst. Koncept Idéen med dansksiderne.dk er at give elever og lærere:

Dansk litteraturs historie | Gyldendal - Den Store Danske Verden ændrer sig bestandig og litteraturen med den. Samtidig med at ny litteratur kommer til og kræver at blive en del af litteraturhistorien, ændres forskningens syn på den allerede beskrevne litteratur. Derfor udgives der med jævne mellemrum store litteraturhistorier. Hensigten med Dansk litteraturs historie er at fremstille Danmarks litteratur fra middelalder til nutid på en tilgængelig måde, så den interesserede læser kan danne sig et overblik, blive oplyst om vigtige forfatterskabers udvikling, få indsigt i litteraturens hovedværker og se den indsat i en både historisk og kulturhistorisk ramme, der peger ud over det lokale. Dansk litteraturs historie søger at tegne litteraturhistoriens lange stræk og finere forgreninger ved at lade sætte det enkelte værk og det enkelte forfatterskab i forbindelse ikke blot med andre samtidige værker og forfatterskaber, men også de kulturelle og samfundsmæssige forandringer, som betinger litteraturens former og temaer. Klaus P.

Genrer | forfatterweb De islandske Sagaer. Foto: Jonas Vandall Ørtvig / Scanpix Saga betyder egentlig udsagn, at sige eller at fortælle på oldnordisk, hvilket er meget sigende for, hvad genren er. Sagaerne er romanlignende fiktioner med baggrund i historiske personer. Sagaernes hovedpersoner er de første nybyggere, der kom til Island og koloniserede øen i landnamstiden 870-930, og deres efterkommere, som er stærke mænd, tapre krigere og heroiske drukkenbolte. Karakteristisk for sagaerne er deres indirekte beskrivelser af karaktererne. Der findes forskellige typer sagaer. Kilder: Primærlitteratur Lassen, Annette (red.) Sekundærlitteratur Byock, Jesse L. Fibiger, Johannes m.fl. Ney, Agneta, Ármann Jakobsson og Annette Lassen m.fl. Meulengracht Sørensen, Preben:Norrønt nid - Forestillingen om den umandige mand i de islandske sagaer. Islandske forfattere, der er inspireret af sagaerne, sagnstof og myter:Sjón Ófeigur Sigurðsson Sovjets leder Khrusjtsjov danser folkevisedans under et officielt besøg i Sverige i 1964.

Modernitetens kvindelige tekst - Nordic Women's Literature Da »det moderne« brød igennem, blev det Guds død. At Gud var afgået ved døden, viste sig ved, at menneskene ville selv – og ville sig selv. De ville undersøge, forklare, beherske både natur, samfund og bevidsthed. Fri tro, fri forskning og fri kærlighed blev de nye trosartikler i det moderne gennembruds sociale og kulturelle bevægelser. Det var et brud! Men under en anden synsvinkel viser moderniteten sig som det stik modsatte: som opsplitning og tilfældiggørelse af eksistensen. I denne spænding mellem individualisering og selvtab skulle 1800-tallets unge kvinder da forsøge at få fodfæste og komme til orde! Gennembruddet – en kvindebevægelse? For borgerskabets kvinder åbnede omstillingen til et moderne samfund for nye muligheder. Men for mange kvinder var opbruddet dog snarere betinget af benhård nødvendighed: Emigrationen i Norden havde medført et betragteligt kvindeoverskud, og det udtyndede ægteskabsmarked blev yderligere udhulet gennem de stagnerende embedsmandslønninger. Kroppen

Related: