Genrer | forfatterweb De islandske Sagaer. Foto: Jonas Vandall Ørtvig / Scanpix Saga betyder egentlig udsagn, at sige eller at fortælle på oldnordisk, hvilket er meget sigende for, hvad genren er. Sagaer er nemlig nedskrivninger af beretninger om store krigeriske helte og deres liv, familier og død, som stilistisk har meget tilfælles med den mundtlige fortælling. Genren dækker over de nordiske prosafortællinger fra oldtiden og vikingetiden, men de islandske sagaer er de bedst bevarede og derfor ofte også synonym med genren. Sagaerne er romanlignende fiktioner med baggrund i historiske personer. Sagaernes hovedpersoner er de første nybyggere, der kom til Island og koloniserede øen i landnamstiden 870-930, og deres efterkommere, som er stærke mænd, tapre krigere og heroiske drukkenbolte. Karakteristisk for sagaerne er deres indirekte beskrivelser af karaktererne. Der findes forskellige typer sagaer. Kilder: Primærlitteratur Lassen, Annette (red.) Sekundærlitteratur Byock, Jesse L. Fibiger, Johannes m.fl.
Nordisk Råds litteraturpris | Nordisk Samarbejde For at give dig som besøgende en så god oplevelse af vores websteder som muligt anvender vi oplysninger om dit besøg på norden.org til at forbedre webstedet. Her kan du læse, hvilke informationer vi indsamler, hvordan vi håndterer oplysningerne, hvad vi bruger dem til, hvem der har adgang til oplysningerne, og hvordan du kontakter os, hvis du har spørgsmål om cookies og personoplysninger. Brug af personoplysninger på norden.org Vi indsamler ikke oplysninger, der kan identificere dig som fysisk person, via vores websted, medmindre du selv har indtastet disse oplysninger i en af de formularer, der er tilgængelige på webstedet. Vi anvender i så fald udelukkende de oplysninger, du har afgivet, til at håndtere de afgrænsede forespørgsler, som du har foretaget. Mere om vores Privatslivspolitik Brug af cookies på norden.org Vi vil informere dig om, at norden.org anvender cookies. Sådan bruger vi cookies på norden.org Samtykke til brug af cookies
Dansksiderne Fra lærere til elever: Dansksiderne.dk er en samling af danskfagligt stof, som lærere gerne vil dele med dig, der har dansk i gymnasiet Dansksiderne.dks indhold På dansksiderne.dk findes der materiale om: - Sprog: grammatik, stilistik, argumentationsanalyse, retorisk analyse og kommunikationsanalyse. - Litteratur: tekstanalyse, litteraturhistoriske perioder og lidt om litterære metoder.- Medier: informations- og opinionstekster, dokumentarfilm og visuelle udtryksformer og fiktionsfilm.- Under en selvstændig menu findes genreoversigter og artikler om forskellige genrer.- På siderne om mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed vejledes eleverne/kursisterne i, hvordan man kan udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst. Koncept Idéen med dansksiderne.dk er at give elever og lærere: Antologien.dk Kender du det digitale læremiddel til dansk, antologien.dk? Eventyrsitet.dk Kender du læremidlet eventyrsitet.dk?
Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Udgivet af C. F. Kjøbenhavn. Forord til den digitale udgave Dette er Projekt Runebergs digitale faksimileudgave af Dansk biografisk Lexikon, første udgave, 19 bind, 1887-1905, redigeret af C. Den digitale faksimileudgave blev anskaffet i november 2003. Förord till den digitala utgåvan Detta är Projekt Runebergs digitala faksimilutgåva av Dansk biografisk Lexikon, första utgåvan, 19 band, 1887-1905, redigerat av C. Den digitala faksimilutgåvan togs fram under november 2003. Indhold / Table of Contents Oversigt I. Korrstaplar / Proof bars for subvolumes Om Holbergs komedier "start" Om Holbergs komedier ved Gunnar Sivertsen Teaterets og komediedikterens samtidige debut I teaterets repertoar dominerte oversatte skuespill, særlig fra fransk, men allerede et par dager etter åpningen med Gnieren debuterte Ludvig Holberg som komediedikter med Den politiske Kandstøber. Få kjente dramatikere har debutert i en lignende situasjon. Selv om teateret i Lille Grønnegade flere ganger måtte stenge på grunn av økonomiske problemer inntil det opphørte helt før København brant i 1728, kan teaterets egen debut også kalles vellykket i et historisk perspektiv. Teaterhistoriske forutsetninger Som de fleste teaterdiktere før ham, skrev Holberg for – og i nært samarbeid med – et bestemt teater. Teateret i Lille Grønnegade var bygget høsten 1721 som et forlystelseshus for teater, maskerader, dans, spill og bevertning. Det var altså et begynnende borgerlig teaterliv i byen da Holberg utga Peder Paars samlet i 1720 og 4re Skiemte-Digte i 1722. Oppgaven var mangedelt og motsetningsfull. 1. 1.
Tidsskrift for dansk sprog og litteratur Henrik Pontoppidan Epoke - danske romaner før 1900. Museet for Dansk Bladtegnings samling - Det Kongelige Bibliotek Dansk bladtegning er en integreret del af den danske aviskultur og repræsenterer en national egenart, der ikke har sin lige verden over. Traditionen går tilbage til pressefrihedens indførelse med Grundloven, og da det ligeledes blev teknisk muligt at reproducere og gengive en stregtegning. Bladtegnerens rolle er visuelt at formidle en journalistisk situation - det være sig en politisk begivenhed, som der satiriseres over, en tegning fra teatret, der efterfølgende ledsager kritikerens ord eller f. eks. en artikelillustration, hvor bladtegneren loyalt i sin streg sammenfatter og illustrerer indhold og budskab. Samlingen rækker helt tilbage til dansk bladtegnings begyndelse. Eksempelvis rummer samlingen Alfred Schmidts banebrydende, satiriske tegninger i den nye ”Blæksprutten” i 1890erne og Valdemar Andersens elegante og meget enkle streger af tidens kvinder og skuespillere. Søg i Museet for Dansk Bladtegnings digitaliserede samling
Modernitetens kvindelige tekst - Nordic Women's Literature Da »det moderne« brød igennem, blev det Guds død. At Gud var afgået ved døden, viste sig ved, at menneskene ville selv – og ville sig selv. De ville undersøge, forklare, beherske både natur, samfund og bevidsthed. Fri tro, fri forskning og fri kærlighed blev de nye trosartikler i det moderne gennembruds sociale og kulturelle bevægelser. Det var et brud! Med sædvaner, hidtidige magtstrukturer og hele biedermeierkonstruktionens romantiske arvegods. Men under en anden synsvinkel viser moderniteten sig som det stik modsatte: som opsplitning og tilfældiggørelse af eksistensen. I denne spænding mellem individualisering og selvtab skulle 1800-tallets unge kvinder da forsøge at få fodfæste og komme til orde! Gennembruddet – en kvindebevægelse? For borgerskabets kvinder åbnede omstillingen til et moderne samfund for nye muligheder. Fra Emmy Drachmanns Erindringer. Den traditionelle borgerlige pigeopdragelse sigtede udelukkende mod hjemmet. Kroppen Sædelighedsfejden – en mandebevægelse?