background preloader

Nordisk Kvindelitteraturhistorie

Nordisk Kvindelitteraturhistorie
Related:  DanskDanskDansk

Genrer | forfatterweb De islandske Sagaer. Foto: Jonas Vandall Ørtvig / Scanpix Saga betyder egentlig udsagn, at sige eller at fortælle på oldnordisk, hvilket er meget sigende for, hvad genren er. Sagaer er nemlig nedskrivninger af beretninger om store krigeriske helte og deres liv, familier og død, som stilistisk har meget tilfælles med den mundtlige fortælling. Sagaerne er romanlignende fiktioner med baggrund i historiske personer. Sagaernes hovedpersoner er de første nybyggere, der kom til Island og koloniserede øen i landnamstiden 870-930, og deres efterkommere, som er stærke mænd, tapre krigere og heroiske drukkenbolte. Karakteristisk for sagaerne er deres indirekte beskrivelser af karaktererne. Der findes forskellige typer sagaer. Kilder: Primærlitteratur Lassen, Annette (red.) Sekundærlitteratur Byock, Jesse L. Fibiger, Johannes m.fl. Ney, Agneta, Ármann Jakobsson og Annette Lassen m.fl. Meulengracht Sørensen, Preben:Norrønt nid - Forestillingen om den umandige mand i de islandske sagaer. Ófeigur Sigurðsson

Dansk litteraturs historie | Gyldendal - Den Store Danske Verden ændrer sig bestandig og litteraturen med den. Samtidig med at ny litteratur kommer til og kræver at blive en del af litteraturhistorien, ændres forskningens syn på den allerede beskrevne litteratur. Derfor udgives der med jævne mellemrum store litteraturhistorier. Hensigten med Dansk litteraturs historie er at fremstille Danmarks litteratur fra middelalder til nutid på en tilgængelig måde, så den interesserede læser kan danne sig et overblik, blive oplyst om vigtige forfatterskabers udvikling, få indsigt i litteraturens hovedværker og se den indsat i en både historisk og kulturhistorisk ramme, der peger ud over det lokale. Den danske litteratur sættes derfor ind i en europæisk og – for nyere perioders vedkommende – international sammenhæng, som tydeliggør, hvordan dansk litteratur til stadighed har udfoldet sig i et samspil med andre litteraturer og kulturstrømninger. I en litteraturhistorie er det perioden, der er hovedpersonen, i højere grad end de enkelte forfatterskaber.

Reception | tidsskrift for nordisk litteratur Museet for Dansk Bladtegnings samling - Det Kongelige Bibliotek Dansk bladtegning er en integreret del af den danske aviskultur og repræsenterer en national egenart, der ikke har sin lige verden over. Traditionen går tilbage til pressefrihedens indførelse med Grundloven, og da det ligeledes blev teknisk muligt at reproducere og gengive en stregtegning. Bladtegnerens rolle er visuelt at formidle en journalistisk situation - det være sig en politisk begivenhed, som der satiriseres over, en tegning fra teatret, der efterfølgende ledsager kritikerens ord eller f. eks. en artikelillustration, hvor bladtegneren loyalt i sin streg sammenfatter og illustrerer indhold og budskab. Samlingen rækker helt tilbage til dansk bladtegnings begyndelse. Eksempelvis rummer samlingen Alfred Schmidts banebrydende, satiriske tegninger i den nye ”Blæksprutten” i 1890erne og Valdemar Andersens elegante og meget enkle streger af tidens kvinder og skuespillere. Søg i Museet for Dansk Bladtegnings digitaliserede samling

Naturalisme / Det moderne gennembrud (1870 - 1890) - Arkiv for Dansk Litteratur Indledning I en litteraturhistorisk sammenhæng er den indlysende grund til at lade året 1870 markere en ny periodes begyndelse, at Georg Brandes året efter indleder sine berømte forelæsninger over Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Literatur. Men det er langt fra den eneste. Ser man fra slutningen af 1860'erne tilbage på det forløbne tiår, møder man stort set kun udgivelser af veletablerede forfatternavne, udgivelser af Carsten Hauch, Christian Richardt, H.C. Andersen og især Meir Aron Goldschmidt og Frederik Paludan-Müller, der i tresserne skriver en række af deres hovedværker. Ser man derimod på det følgende tiår, 1870'erne, er de forrige forfattere stort set forsvundet. Indre kriterier for periodeafgrænsningen Mens overgangen til 'det moderne' er uafvendelig og entydig på det samfundsmæssige, politiske og videnskabelige plan, er den det imidlertid langt fra på det litterære og kulturelle. I den sidste betydning findes også moderne danske digtere før 1870. Ydre kriterier Lyrikken

Epoke - danske romaner før 1900. KULTURO — Tidsskrift for kunst, litteratur og politik Project Guthenberg Romantik (1800-1870) - Arkiv for Dansk Litteratur Om perioden Periodens generelle præg Skønt det altså ikke er lykkedes at fastslå en samlet periodebetegnelse med samme almindelige udbredelse som fx "Oplysningens [eller Rationalismens] Tidsalder" eller andre af de af (især) N.M. Petersen knæsatte periode-termer, har der dog hersket betydelig enighed om de(t) grundpræg, der karakteriserer tidsrummet 1800-1870. Ingredienserne i dette billede kan iagttages stykvis allerede tidligt i århundredet, men foreligger samlet i skitseret form i N.M. Petersens Bidrag til den danske Literaturs Historie, bd. Denne nyetablerede harmoni i det dansk-nordiske åndspræg opfattes som grundlæggende munter og sundt-naiv og tilskrives først og fremmest Oehlenschläger, der allerede af P.O. Brøndsteds tekst rummer et tidligt (det tidligste?) Når det faldt så let at fastslå det naive og psykisk ukomplicerede som typiske danske karaktertræk i dansk litteratur efter 1800, hænger det formentlig sammen med, at sådanne tankemønstre allerede forelå i R. Kanondannelsen

Skram, Amalie - Nordic Women's Literature En af Nordens store naturalister, født i Bergen i en opadstræbende, fattig familie. Hun kom i dyr skole og fortsatte selv den sociale opstigen, da hun som 18-årig giftede sig med kaptajn August Müller. Hun fik to sønner, blev skilt i 1877 og bosatte sig i København efter ægteskab med den danske forfatter Erik Skram i 1884. Ægteskabet gav hende en datter i 1890 og en række gode arbejdsår, men også pres og kærlighedstab. 1895 blev hun kortvarigt tvangsindlagt på sindssygehospital. Det frit fabulerende drømme- og billedsprog, der overalt i forfatterskabet er spændt ud mod den naturalistiske omverdensiagttagelse, er i novellesamlingen Sommer, 1900, blevet det dominerende formsprog. Udvalgt litteratur om forfatteren Ragni Bjerkelund: Amalie Skram, 1988 Pål Bjørby og Elisabeth Aasen: Amalie Skram - 150 år: nye perspektiver på Amalie Skram-forskningen, 1997 Johan Bremer: En diktertragedie: en psykiatrisk patografi om Amalie Skram, 1996 Irene Engelstad: Sammenbrudd og gjennombrudd, 1984

Kritik Det folkelige gennembrud (1900-1920) - Arkiv for Dansk Litteratur Om Perioden Det globale netværk og den danske provins Da journalisten Henrik Cavling (1855-1933) i begyndelsen af 1900-tallet var i London, oplevede han en aften på avisen Daily Mails redaktion, hvorledes det var muligt ved hjælp af en "Elektrofon" at høre en politikers tale i Birmingham: Det er besynderligt at staa i Daily Mails Stenograf-Værelse og ganske tydeligt høre Chamberlains Stemme i Birmingham. (Henrik Cavling: London. 1904, s. 546) Cavlings oplevelse af at befinde sig i et kommunikativt samtidighedsrum på trods af geografisk adskilthed synes nærmest at have været en moderne grundoplevelse. Hos den unge teknikbegejstrede Johs. Selv ind i Sophus Claussens lyrik trængte telegrafbilledet. Nu er Trafikken sat op og Tempoet ganske forstyrret, hele Kuglen kan traadløst omspændes med levende Tale: hvad den britiske Statsmand udslynger i Parlamentet naar til Australiens Byer, før helt det slaar gennem Salen. Telegramhallen er et Barn af den moderne Tids forceret hurtige Tempo. Skema 1.

Om Holbergs komedier "start" Om Holbergs komedier ved Gunnar Sivertsen Teaterets og komediedikterens samtidige debut I teaterets repertoar dominerte oversatte skuespill, særlig fra fransk, men allerede et par dager etter åpningen med Gnieren debuterte Ludvig Holberg som komediedikter med Den politiske Kandstøber. En svensk jurist på gjennomreise, Carl Magnus Dahlström, noterte i sin dagbok: “Denna afton war jag på danske Comoedien som på danske språket spehltes, om den politiska Kandestöber, här i Köpenhamn componerad: war artig nog”. I løpet av høstsesongen ble det premiere på ytterligere fire komedier av Holberg: Den Vægelsindede, Jean de France, Jeppe paa Bierget og Mester Gert Westphaler. Få kjente dramatikere har debutert i en lignende situasjon. Selv om teateret i Lille Grønnegade flere ganger måtte stenge på grunn av økonomiske problemer inntil det opphørte helt før København brant i 1728, kan teaterets egen debut også kalles vellykket i et historisk perspektiv. Teaterhistoriske forutsetninger 1. 1.

Henrik Pontoppidan

Related: