background preloader

Henrik Pontoppidan

Henrik Pontoppidan
Related:  DanskDanskDansk

Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Udgivet af C. F. Bricka. Kjøbenhavn. Forord til den digitale udgave Dette er Projekt Runebergs digitale faksimileudgave af Dansk biografisk Lexikon, første udgave, 19 bind, 1887-1905, redigeret af C. Den digitale faksimileudgave blev anskaffet i november 2003. Förord till den digitala utgåvan Detta är Projekt Runebergs digitala faksimilutgåva av Dansk biografisk Lexikon, första utgåvan, 19 band, 1887-1905, redigerat av C. Den digitala faksimilutgåvan togs fram under november 2003. Indhold / Table of Contents Oversigt I. Korrstaplar / Proof bars for subvolumes Dansksiderne Fra lærere til elever: Dansksiderne.dk er en samling af danskfagligt stof, som lærere gerne vil dele med dig, der har dansk i gymnasiet Dansksiderne.dks indhold På dansksiderne.dk findes der materiale om: - Sprog: grammatik, stilistik, argumentationsanalyse, retorisk analyse og kommunikationsanalyse. - Litteratur: tekstanalyse, litteraturhistoriske perioder og lidt om litterære metoder. - Medier: informations- og opinionstekster, dokumentarfilm og visuelle udtryksformer og fiktionsfilm. - Under en selvstændig menu findes genreoversigter og artikler om forskellige genrer. På siderne om mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed vejledes eleverne/kursisterne i, hvordan man kan udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst. Koncept Idéen med dansksiderne.dk er at give elever og lærere:

Skram, Amalie - Nordic Women's Literature En af Nordens store naturalister, født i Bergen i en opadstræbende, fattig familie. Hun kom i dyr skole og fortsatte selv den sociale opstigen, da hun som 18-årig giftede sig med kaptajn August Müller. Hun fik to sønner, blev skilt i 1877 og bosatte sig i København efter ægteskab med den danske forfatter Erik Skram i 1884. 1895 blev hun kortvarigt tvangsindlagt på sindssygehospital. Det frit fabulerende drømme- og billedsprog, der overalt i forfatterskabet er spændt ud mod den naturalistiske omverdensiagttagelse, er i novellesamlingen Sommer, 1900, blevet det dominerende formsprog. Udvalgt litteratur om forfatteren Ragni Bjerkelund: Amalie Skram, 1988 Pål Bjørby og Elisabeth Aasen: Amalie Skram - 150 år: nye perspektiver på Amalie Skram-forskningen, 1997 Johan Bremer: En diktertragedie: en psykiatrisk patografi om Amalie Skram, 1996 Irene Engelstad: Sammenbrudd og gjennombrudd, 1984 Christine Hamm: Medlidenhet og melodrama: Amalie Skrams romaner om ekteskap, 2006

Om Holbergs komedier "start" Om Holbergs komedier ved Gunnar Sivertsen Teaterets og komediedikterens samtidige debut I teaterets repertoar dominerte oversatte skuespill, særlig fra fransk, men allerede et par dager etter åpningen med Gnieren debuterte Ludvig Holberg som komediedikter med Den politiske Kandstøber. En svensk jurist på gjennomreise, Carl Magnus Dahlström, noterte i sin dagbok: “Denna afton war jag på danske Comoedien som på danske språket spehltes, om den politiska Kandestöber, här i Köpenhamn componerad: war artig nog”. Få kjente dramatikere har debutert i en lignende situasjon. Selv om teateret i Lille Grønnegade flere ganger måtte stenge på grunn av økonomiske problemer inntil det opphørte helt før København brant i 1728, kan teaterets egen debut også kalles vellykket i et historisk perspektiv. Teaterhistoriske forutsetninger Som de fleste teaterdiktere før ham, skrev Holberg for – og i nært samarbeid med – et bestemt teater. Oppgaven var mangedelt og motsetningsfull. Den klassiske komedietradisjonen

Epoke - danske romaner før 1900. Naturalisme / Det moderne gennembrud (1870 - 1890) - Arkiv for Dansk Litteratur Indledning I en litteraturhistorisk sammenhæng er den indlysende grund til at lade året 1870 markere en ny periodes begyndelse, at Georg Brandes året efter indleder sine berømte forelæsninger over Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Literatur. Men det er langt fra den eneste. Ser man fra slutningen af 1860'erne tilbage på det forløbne tiår, møder man stort set kun udgivelser af veletablerede forfatternavne, udgivelser af Carsten Hauch, Christian Richardt, H.C. Ser man derimod på det følgende tiår, 1870'erne, er de forrige forfattere stort set forsvundet. Indre kriterier for periodeafgrænsningen Mens overgangen til 'det moderne' er uafvendelig og entydig på det samfundsmæssige, politiske og videnskabelige plan, er den det imidlertid langt fra på det litterære og kulturelle. I den sidste betydning findes også moderne danske digtere før 1870. Ydre kriterier Så vidt de indre æstetiske og livsanskuelsesmæssige kriterier. Om perioden Europæiske impulser (Samlede Skrifter, bd. 4, s. 8). Epikken

Modernitetens kvindelige tekst - Nordic Women's Literature Da »det moderne« brød igennem, blev det Guds død. At Gud var afgået ved døden, viste sig ved, at menneskene ville selv – og ville sig selv. De ville undersøge, forklare, beherske både natur, samfund og bevidsthed. Fri tro, fri forskning og fri kærlighed blev de nye trosartikler i det moderne gennembruds sociale og kulturelle bevægelser. Det var et brud! Men under en anden synsvinkel viser moderniteten sig som det stik modsatte: som opsplitning og tilfældiggørelse af eksistensen. I denne spænding mellem individualisering og selvtab skulle 1800-tallets unge kvinder da forsøge at få fodfæste og komme til orde! Gennembruddet – en kvindebevægelse? For borgerskabets kvinder åbnede omstillingen til et moderne samfund for nye muligheder. Men for mange kvinder var opbruddet dog snarere betinget af benhård nødvendighed: Emigrationen i Norden havde medført et betragteligt kvindeoverskud, og det udtyndede ægteskabsmarked blev yderligere udhulet gennem de stagnerende embedsmandslønninger. Kroppen

Genrer | forfatterweb De islandske Sagaer. Foto: Jonas Vandall Ørtvig / Scanpix Saga betyder egentlig udsagn, at sige eller at fortælle på oldnordisk, hvilket er meget sigende for, hvad genren er. Sagaerne er romanlignende fiktioner med baggrund i historiske personer. Sagaernes hovedpersoner er de første nybyggere, der kom til Island og koloniserede øen i landnamstiden 870-930, og deres efterkommere, som er stærke mænd, tapre krigere og heroiske drukkenbolte. Karakteristisk for sagaerne er deres indirekte beskrivelser af karaktererne. Der findes forskellige typer sagaer. Kilder: Primærlitteratur Lassen, Annette (red.) Sekundærlitteratur Byock, Jesse L. Fibiger, Johannes m.fl. Ney, Agneta, Ármann Jakobsson og Annette Lassen m.fl. Meulengracht Sørensen, Preben:Norrønt nid - Forestillingen om den umandige mand i de islandske sagaer. Islandske forfattere, der er inspireret af sagaerne, sagnstof og myter:Sjón Ófeigur Sigurðsson Sovjets leder Khrusjtsjov danser folkevisedans under et officielt besøg i Sverige i 1964.

Museet for Dansk Bladtegnings samling - Det Kongelige Bibliotek Dansk bladtegning er en integreret del af den danske aviskultur og repræsenterer en national egenart, der ikke har sin lige verden over. Traditionen går tilbage til pressefrihedens indførelse med Grundloven, og da det ligeledes blev teknisk muligt at reproducere og gengive en stregtegning. Bladtegnerens rolle er visuelt at formidle en journalistisk situation - det være sig en politisk begivenhed, som der satiriseres over, en tegning fra teatret, der efterfølgende ledsager kritikerens ord eller f. eks. en artikelillustration, hvor bladtegneren loyalt i sin streg sammenfatter og illustrerer indhold og budskab. Samlingen rækker helt tilbage til dansk bladtegnings begyndelse. Eksempelvis rummer samlingen Alfred Schmidts banebrydende, satiriske tegninger i den nye ”Blæksprutten” i 1890erne og Valdemar Andersens elegante og meget enkle streger af tidens kvinder og skuespillere. Søg i Museet for Dansk Bladtegnings digitaliserede samling

Dansk litteraturs historie | Gyldendal - Den Store Danske Verden ændrer sig bestandig og litteraturen med den. Samtidig med at ny litteratur kommer til og kræver at blive en del af litteraturhistorien, ændres forskningens syn på den allerede beskrevne litteratur. Derfor udgives der med jævne mellemrum store litteraturhistorier. Hensigten med Dansk litteraturs historie er at fremstille Danmarks litteratur fra middelalder til nutid på en tilgængelig måde, så den interesserede læser kan danne sig et overblik, blive oplyst om vigtige forfatterskabers udvikling, få indsigt i litteraturens hovedværker og se den indsat i en både historisk og kulturhistorisk ramme, der peger ud over det lokale. Dansk litteraturs historie søger at tegne litteraturhistoriens lange stræk og finere forgreninger ved at lade sætte det enkelte værk og det enkelte forfatterskab i forbindelse ikke blot med andre samtidige værker og forfatterskaber, men også de kulturelle og samfundsmæssige forandringer, som betinger litteraturens former og temaer. Klaus P.

Tidsskrift for dansk sprog og litteratur Romantik (1800-1870) - Arkiv for Dansk Litteratur Om perioden Periodens generelle præg Skønt det altså ikke er lykkedes at fastslå en samlet periodebetegnelse med samme almindelige udbredelse som fx "Oplysningens [eller Rationalismens] Tidsalder" eller andre af de af (især) N.M. Petersen knæsatte periode-termer, har der dog hersket betydelig enighed om de(t) grundpræg, der karakteriserer tidsrummet 1800-1870. Ingredienserne i dette billede kan iagttages stykvis allerede tidligt i århundredet, men foreligger samlet i skitseret form i N.M. Denne nyetablerede harmoni i det dansk-nordiske åndspræg opfattes som grundlæggende munter og sundt-naiv og tilskrives først og fremmest Oehlenschläger, der allerede af P.O. Brøndsteds tekst rummer et tidligt (det tidligste?) Når det faldt så let at fastslå det naive og psykisk ukomplicerede som typiske danske karaktertræk i dansk litteratur efter 1800, hænger det formentlig sammen med, at sådanne tankemønstre allerede forelå i R. Skønt stedvis radikal i sine tolkninger ligger Erik M. Kanondannelsen II.

Related: