Arbejderhistoriske temaer | Arbejdermuseet De arbejderhistoriske temaer giver et fokuseret indblik i bestemte begivenheder, personer eller bevægelser, formidlet ud fra kildemateriale bevaret på Arbejderbevægelsens Bibliotek & Arkiv (ABA). Temaerne er oplagte som introduktion til et givent emne, men indeholder også eksempler på kilder i form af dokumenter, billeder og korte lyd- og filmklip, som eleverne kan bruge til selv at arbejde kildekritisk med de problemstillinger, der forbundet med temaet. Nedenfor finder du korte beskrivelser af de arbejderhistoriske temaer, der er relevante til belysning af forskellige aspekter af kernestofområderne demokrati, menneskerettigheder og ligestilling samt politiske og sociale revolutioner og links til temaerne. Arbejdernes internationale kampdag Arbejdernes internationale kampdag 1. maj har siden indstiftelsen i 1889 været arbejderbevægelsens årlige markering af kampen for arbejderklassens politiske og faglige rettigheder. Hele Danmarks Stauning Stormen på Børsen 1918 Demokrati og grundlov
Project Guthenberg Forside - Danske Taler Museet for Dansk Bladtegnings samling - Det Kongelige Bibliotek Dansk bladtegning er en integreret del af den danske aviskultur og repræsenterer en national egenart, der ikke har sin lige verden over. Traditionen går tilbage til pressefrihedens indførelse med Grundloven, og da det ligeledes blev teknisk muligt at reproducere og gengive en stregtegning. Bladtegnerens rolle er visuelt at formidle en journalistisk situation - det være sig en politisk begivenhed, som der satiriseres over, en tegning fra teatret, der efterfølgende ledsager kritikerens ord eller f. eks. en artikelillustration, hvor bladtegneren loyalt i sin streg sammenfatter og illustrerer indhold og budskab. Samlingen rækker helt tilbage til dansk bladtegnings begyndelse. Eksempelvis rummer samlingen Alfred Schmidts banebrydende, satiriske tegninger i den nye ”Blæksprutten” i 1890erne og Valdemar Andersens elegante og meget enkle streger af tidens kvinder og skuespillere. Søg i Museet for Dansk Bladtegnings digitaliserede samling
Epoke - danske romaner før 1900. Ved Per Hofman Hansen og Iben Holk Epoke - danske romaner før 1900. Ved Per Hofman Hansen og Iben Holk Kildekatalog Har du brug for originale kilder til din undervisning? Så find dem her i Rigsarkivets kildekatalog - der giver dig gratis adgang til letlæselige, originale kilder fra Rigsarkivets samlinger, som er gjort klar til undervisningsbrug. Originale kilder fra Rigsarkivets egne samlinger I kildekataloget finder du originale kilder fra Rigsarkivets egne samlinger, som indgår i vores online-undervisningstilbud. Brug søgefelterne nedenfor til at indsnævre, hvilke kilder du vil have vist. Alle perioder Fire danske afstemningsplakater tegnet af Thor Bøgelund (1890-1959) og Harald Slott-Møller (1864-1937) i forbindelse med afstemningen i 1920. Tema: Afstemningsplakater, Genforeningen, National identitet, Propaganda, Sønderjylland. Rigsdagsmand H. Tema: Dybbøl, Genforeningen, Genforeningsfest, H.P. Kort over stemmefordelingen efter afstemningerne i Nord- og Sydslesvig. Tema: Folkeafstemninger, Genforeningen, Grænser, National identitet, Sønderjylland. Tema: Afstemningstiden, Genforeningen, Sønderjylland.
Dansk litteraturs historie | Gyldendal - Den Store Danske Verden ændrer sig bestandig og litteraturen med den. Samtidig med at ny litteratur kommer til og kræver at blive en del af litteraturhistorien, ændres forskningens syn på den allerede beskrevne litteratur. Derfor udgives der med jævne mellemrum store litteraturhistorier. Hensigten med Dansk litteraturs historie er at fremstille Danmarks litteratur fra middelalder til nutid på en tilgængelig måde, så den interesserede læser kan danne sig et overblik, blive oplyst om vigtige forfatterskabers udvikling, få indsigt i litteraturens hovedværker og se den indsat i en både historisk og kulturhistorisk ramme, der peger ud over det lokale. Dansk litteraturs historie søger at tegne litteraturhistoriens lange stræk og finere forgreninger ved at lade sætte det enkelte værk og det enkelte forfatterskab i forbindelse ikke blot med andre samtidige værker og forfatterskaber, men også de kulturelle og samfundsmæssige forandringer, som betinger litteraturens former og temaer. Klaus P.
Velkommen - Rødstrømpebevægelsen - Index at The Royal Danish Library Rødstrømpebevægelsen - også kaldet den anden feministiske bølge - varede fra 1970- ca.1985. Det hele startede med en aktion på strøget i København d. 8. april 1970, hvor en gruppe kvinder protesterede mod skønhedsindustriens kvindesyn. Bevægelsen udviklede sig herefter hurtigt til en landsdækkende bevægelse med kvindegrupper og aktiviteter i stort set alle større byer i Danmark. Inspirationen hentede de bl.a. fra USA, England og Holland og navnet rødstrømperne lånte de fra gruppen The Redstockings i New York. Rødstrømperne gjorde op med de traditionelle kønsroller og kvinders underordnede position i det patriarkalske samfund. Rødstrømperne organiserede sig i basisgrupper, hvor private erfaringer blev diskuteret og sat ind i en større samfundsmæssig sammenhæng. Deres vigtigste slogans var ”Det private er politisk” og ”Ingen kvindekamp uden klassekamp og ingen klassekamp uden kvindekamp”. Bevægelsen var separatistisk, dvs. at der kun var adgang for kvinder. Læs meget mere om bevægelsen her:
Det folkelige gennembrud (1900-1920) - Arkiv for Dansk Litteratur Om Perioden Det globale netværk og den danske provins Da journalisten Henrik Cavling (1855-1933) i begyndelsen af 1900-tallet var i London, oplevede han en aften på avisen Daily Mails redaktion, hvorledes det var muligt ved hjælp af en "Elektrofon" at høre en politikers tale i Birmingham: Det er besynderligt at staa i Daily Mails Stenograf-Værelse og ganske tydeligt høre Chamberlains Stemme i Birmingham. Desuden ved man, at Talen samtidig høres og nedskrives i mindst 50 Redaktioner, og at hele Ministerens Foredrag om ikke mange Minutter er stereotyperet og med ledende Artikler, der støtter eller angriber ham, trykt og mangfoldiggjort i Millioner Blade. Og her, hvor vi staar, og hvor den fraværende Taler høres i Nattens Time, er der samtidig Forbindelse med Paris, Berlin, Wien og New York! (Henrik Cavling: London. 1904, s. 546) Cavlings oplevelse af at befinde sig i et kommunikativt samtidighedsrum på trods af geografisk adskilthed synes nærmest at have været en moderne grundoplevelse.