background preloader

Arkiv for Dansk Litteratur

Related:  DanskDanskDansk

Genrer | forfatterweb De islandske Sagaer. Foto: Jonas Vandall Ørtvig / Scanpix Saga betyder egentlig udsagn, at sige eller at fortælle på oldnordisk, hvilket er meget sigende for, hvad genren er. Sagaerne er romanlignende fiktioner med baggrund i historiske personer. Sagaernes hovedpersoner er de første nybyggere, der kom til Island og koloniserede øen i landnamstiden 870-930, og deres efterkommere, som er stærke mænd, tapre krigere og heroiske drukkenbolte. Karakteristisk for sagaerne er deres indirekte beskrivelser af karaktererne. Der findes forskellige typer sagaer. Kilder: Primærlitteratur Lassen, Annette (red.) Sekundærlitteratur Byock, Jesse L. Fibiger, Johannes m.fl. Ney, Agneta, Ármann Jakobsson og Annette Lassen m.fl. Meulengracht Sørensen, Preben:Norrønt nid - Forestillingen om den umandige mand i de islandske sagaer. Islandske forfattere, der er inspireret af sagaerne, sagnstof og myter:Sjón Ófeigur Sigurðsson Sovjets leder Khrusjtsjov danser folkevisedans under et officielt besøg i Sverige i 1964.

Epoke - danske romaner før 1900. Forside - Kvinfo Project Guthenberg Naturalisme / Det moderne gennembrud (1870 - 1890) - Arkiv for Dansk Litteratur Indledning I en litteraturhistorisk sammenhæng er den indlysende grund til at lade året 1870 markere en ny periodes begyndelse, at Georg Brandes året efter indleder sine berømte forelæsninger over Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Literatur. Men det er langt fra den eneste. Ser man fra slutningen af 1860'erne tilbage på det forløbne tiår, møder man stort set kun udgivelser af veletablerede forfatternavne, udgivelser af Carsten Hauch, Christian Richardt, H.C. Ser man derimod på det følgende tiår, 1870'erne, er de forrige forfattere stort set forsvundet. Indre kriterier for periodeafgrænsningen Mens overgangen til 'det moderne' er uafvendelig og entydig på det samfundsmæssige, politiske og videnskabelige plan, er den det imidlertid langt fra på det litterære og kulturelle. I den sidste betydning findes også moderne danske digtere før 1870. Ydre kriterier Så vidt de indre æstetiske og livsanskuelsesmæssige kriterier. Om perioden Europæiske impulser (Samlede Skrifter, bd. 4, s. 8). Epikken

Dansk litteraturs historie | Gyldendal - Den Store Danske Verden ændrer sig bestandig og litteraturen med den. Samtidig med at ny litteratur kommer til og kræver at blive en del af litteraturhistorien, ændres forskningens syn på den allerede beskrevne litteratur. Derfor udgives der med jævne mellemrum store litteraturhistorier. Hensigten med Dansk litteraturs historie er at fremstille Danmarks litteratur fra middelalder til nutid på en tilgængelig måde, så den interesserede læser kan danne sig et overblik, blive oplyst om vigtige forfatterskabers udvikling, få indsigt i litteraturens hovedværker og se den indsat i en både historisk og kulturhistorisk ramme, der peger ud over det lokale. Dansk litteraturs historie søger at tegne litteraturhistoriens lange stræk og finere forgreninger ved at lade sætte det enkelte værk og det enkelte forfatterskab i forbindelse ikke blot med andre samtidige værker og forfatterskaber, men også de kulturelle og samfundsmæssige forandringer, som betinger litteraturens former og temaer. Klaus P.

Det moderne gennembruds kvinder og mænd Det Moderne Gennembrud 1870-1890 Tema 2: Det moderne gennembruds kvinder og mænd Af cand.mag. Det moderne Gjennembruds Mænd (se titelblad her) er titlen på Georg Brandes’ præsentation af den nordiske realismes forfattere i 1883 – Bjørnstjerne Bjørnson, Edvard Brandes, Holger Drachmann, Henrik Ibsen, J.P. Det moderne gennembruds kvinder er titlen på Pil Dahlerups præsentation af gennembrudsårenes kvindelige forfattere i 1983 – bl.a. Georg Brandes ville profilere naturalismens og realismens mandlige forfattere og dramatikere; han ville vejlede tidens kvindelige skribenter. Kvinder: Danske: Emma Gad Erna Juel-Hansen Svenske: Victoria Benedictsson Ellen Key Norske: Camilla Collett Amalie Skram Mænd: Herman Bang Edvard Brandes Holger Drachmann Karl Gjellerup J. Henrik Pontoppidan Sophus Schandorph Erik Skram August Strindberg Bjørnstjerne Bjørnson Arne Garborg Knut Hamsun Henrik Ibsen Hans Jæger Alesander Kielland Christian Krohg Jonas Lie Tilbage til Georg Brandes' 'skrivebord'

Museet for Dansk Bladtegnings samling - Det Kongelige Bibliotek Dansk bladtegning er en integreret del af den danske aviskultur og repræsenterer en national egenart, der ikke har sin lige verden over. Traditionen går tilbage til pressefrihedens indførelse med Grundloven, og da det ligeledes blev teknisk muligt at reproducere og gengive en stregtegning. Bladtegnerens rolle er visuelt at formidle en journalistisk situation - det være sig en politisk begivenhed, som der satiriseres over, en tegning fra teatret, der efterfølgende ledsager kritikerens ord eller f. eks. en artikelillustration, hvor bladtegneren loyalt i sin streg sammenfatter og illustrerer indhold og budskab. Samlingen rækker helt tilbage til dansk bladtegnings begyndelse. Eksempelvis rummer samlingen Alfred Schmidts banebrydende, satiriske tegninger i den nye ”Blæksprutten” i 1890erne og Valdemar Andersens elegante og meget enkle streger af tidens kvinder og skuespillere. Søg i Museet for Dansk Bladtegnings digitaliserede samling

Romantik (1800-1870) - Arkiv for Dansk Litteratur Om perioden Periodens generelle præg Skønt det altså ikke er lykkedes at fastslå en samlet periodebetegnelse med samme almindelige udbredelse som fx "Oplysningens [eller Rationalismens] Tidsalder" eller andre af de af (især) N.M. Petersen knæsatte periode-termer, har der dog hersket betydelig enighed om de(t) grundpræg, der karakteriserer tidsrummet 1800-1870. Ingredienserne i dette billede kan iagttages stykvis allerede tidligt i århundredet, men foreligger samlet i skitseret form i N.M. Denne nyetablerede harmoni i det dansk-nordiske åndspræg opfattes som grundlæggende munter og sundt-naiv og tilskrives først og fremmest Oehlenschläger, der allerede af P.O. Brøndsteds tekst rummer et tidligt (det tidligste?) Når det faldt så let at fastslå det naive og psykisk ukomplicerede som typiske danske karaktertræk i dansk litteratur efter 1800, hænger det formentlig sammen med, at sådanne tankemønstre allerede forelå i R. Skønt stedvis radikal i sine tolkninger ligger Erik M. Kanondannelsen II.

Skram, Amalie - Nordic Women's Literature En af Nordens store naturalister, født i Bergen i en opadstræbende, fattig familie. Hun kom i dyr skole og fortsatte selv den sociale opstigen, da hun som 18-årig giftede sig med kaptajn August Müller. Hun fik to sønner, blev skilt i 1877 og bosatte sig i København efter ægteskab med den danske forfatter Erik Skram i 1884. 1895 blev hun kortvarigt tvangsindlagt på sindssygehospital. Det frit fabulerende drømme- og billedsprog, der overalt i forfatterskabet er spændt ud mod den naturalistiske omverdensiagttagelse, er i novellesamlingen Sommer, 1900, blevet det dominerende formsprog. Udvalgt litteratur om forfatteren Ragni Bjerkelund: Amalie Skram, 1988 Pål Bjørby og Elisabeth Aasen: Amalie Skram - 150 år: nye perspektiver på Amalie Skram-forskningen, 1997 Johan Bremer: En diktertragedie: en psykiatrisk patografi om Amalie Skram, 1996 Irene Engelstad: Sammenbrudd og gjennombrudd, 1984 Christine Hamm: Medlidenhet og melodrama: Amalie Skrams romaner om ekteskap, 2006

Related: