1864 I 2014 var det 150 år siden, at Danmark tabte krigen i 1864 og dermed også tabte hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. I anledning af mindeåret har vi på danmarkshistorien.dk lavet en temaside, hvor vi dels samler vores materiale om 1864 og dels giver nye vinkler på krigen, dens årsager og dens konsekvenser. Kort om 1864-krigen Baggrunden for krigen i 1864 skal findes i 1800-tallets nationalistiske strømninger, hvor tysk og dansk nationalisme kolliderede i spørgsmålet om hertugdømmet Slesvigs skæbne. Slesvig havde i århundreder hørt under den danske krone, men var samtidig et område, hvor der taltes både dansk og tysk. Da den danske konge i 1848 stillede i udsigt, at enevælden skulle afskaffes, rejstes der i København krav om en fri forfatning, som også skulle sammenknytte kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Til forskel fra Treårskrigen var det et nyt slagkraftigt Preussen under ledelse af jernkansleren Otto von Bismarck, som man stod over for.
Det folkelige gennembrud (1900-1920) - Arkiv for Dansk Litteratur Om Perioden Det globale netværk og den danske provins Da journalisten Henrik Cavling (1855-1933) i begyndelsen af 1900-tallet var i London, oplevede han en aften på avisen Daily Mails redaktion, hvorledes det var muligt ved hjælp af en "Elektrofon" at høre en politikers tale i Birmingham: Det er besynderligt at staa i Daily Mails Stenograf-Værelse og ganske tydeligt høre Chamberlains Stemme i Birmingham. Desuden ved man, at Talen samtidig høres og nedskrives i mindst 50 Redaktioner, og at hele Ministerens Foredrag om ikke mange Minutter er stereotyperet og med ledende Artikler, der støtter eller angriber ham, trykt og mangfoldiggjort i Millioner Blade. (Henrik Cavling: London. 1904, s. 546) Cavlings oplevelse af at befinde sig i et kommunikativt samtidighedsrum på trods af geografisk adskilthed synes nærmest at have været en moderne grundoplevelse. Hos den unge teknikbegejstrede Johs. Selv ind i Sophus Claussens lyrik trængte telegrafbilledet. (Politiken 29.8.1920) Skema 1. For Johannes V.
Krigen 1864 - Museum Sønderjylland Af centerleder Bjørn Østergaard Fortællingen om 1864 handler om en væbnet konflikt mellem europæiske stormagter og en mindre stat udsprunget af uenighed om, hvorledes et spørgsmål om nationale tilhørsforhold skulle løses. Men det handler ligeledes om, hvilke statsretslige, samfundsmæssige og menneskelige omkostninger udfaldet af denne konflikt fik. Danmark i 1864 Før 1864 bestod det danske monarki af fire hoveddele: selve kongeriget Danmark, samt hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg (dansk fra 1814 som "kompensation" for tabet af Norge). Dertil kom de økonomisk mindre betydningsfulde dele af riget kaldet bilandende: Færøerne, Island, Grønland og de Vestindiske øer. Helstaten Danmark ved folketællingen i 1860 Optakt til krigen 1864 Kongeriget Danmark havde med grundloven af 1849 fået en fri og moderne forfatning, men denne gjaldt ikke i hertugdømmerne! Med novemberforfatningen i 1863 lavede den danske regering en fællesforfatning for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Kilder
Naturalisme / Det moderne gennembrud (1870 - 1890) - Arkiv for Dansk Litteratur Indledning I en litteraturhistorisk sammenhæng er den indlysende grund til at lade året 1870 markere en ny periodes begyndelse, at Georg Brandes året efter indleder sine berømte forelæsninger over Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Literatur. Men det er langt fra den eneste. Ser man derimod på det følgende tiår, 1870'erne, er de forrige forfattere stort set forsvundet. Indre kriterier for periodeafgrænsningen 'Det moderne' er da i første omgang stikordet til den nye periode, et flertydigt begreb, der i periodemæssig sammenhæng er blevet brugt om såvel renæssance som oplysningstid, men især netop knyttes til tiden efter romantikken, hvor begrebet samler en lang række forbundne fænomener inden for samfundsudvikling, politik, videnskab og kunst og kultur under sig: industrialisering, naturvidenskab, storby, demokrati, naturalisme, realisme. I den sidste betydning findes også moderne danske digtere før 1870. Ydre kriterier Så vidt de indre æstetiske og livsanskuelsesmæssige kriterier.
Leksikon | 1864 - Grænseforeningen Krig mellem Danmark og Preussen/Østrig. I Danmark havde man siden Tre-årskrigens afslutning i 1851 haft en umulig statsretslig konstruktion i helstaten med folkestyre i kongeriget og enevældigt kongedømme i hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Nationalliberale kredse med bl.a. C.C. Den nye konge i Danmark, Christian 9., underskrev (imod sin vilje) Novemberforfatningen, hvilket var den sag, Bismarck kunne bruge i bestræbelsen på at samle Preussen om sin politik. Krigens anledning var således indførelsen af Novemberforfatningen i 1863, som den preussiske ministerpræsident Bismarck kunne bruge til at erklære Danmark krig, hvilket han gjorde i krigserklæringen af 31. januuar 1864. I et europæisk perspektiv ændredes magtforholdene i Europa efter Krim-krigen i 1853-1856. Preussen var i begyndelsen af 1860'erne præget af dybe konflikter mellem et liberalt indstillet flertal i den preussiske landdag og et konservativt kongetro mindretal. Tidstavle over selve krigens forløb
Dansk litteraturs historie | Gyldendal - Den Store Danske Verden ændrer sig bestandig og litteraturen med den. Samtidig med at ny litteratur kommer til og kræver at blive en del af litteraturhistorien, ændres forskningens syn på den allerede beskrevne litteratur. Derfor udgives der med jævne mellemrum store litteraturhistorier. Dansk litteraturs historie søger at tegne litteraturhistoriens lange stræk og finere forgreninger ved at lade sætte det enkelte værk og det enkelte forfatterskab i forbindelse ikke blot med andre samtidige værker og forfatterskaber, men også de kulturelle og samfundsmæssige forandringer, som betinger litteraturens former og temaer. I en litteraturhistorie er det perioden, der er hovedpersonen, i højere grad end de enkelte forfatterskaber. Klaus P. Dansk litteraturs historie, bd. 1-5, udkom som trykt værk på Gyldendal 2006-2009.
» 1864 Statens Arkivers Kildepakker Et af Danmarkshistoriens største traumer er krigen i 1864, som førte til tabet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Krigens eftervirkninger trækker spor helt op til vor tid. Erik Henningsen: Tilbagetoget fra Dannevirke De militære nederlag i Dybbøl og på Als var eftertrykkelige, de diplomatiske nederlag ydmygende. Ved fredsslutningen gik en tredjedel af det danske monarkis territorium og to femtedele af befolkningen tabt. Krigen betød imidlertid også, at Danmark blev en homogen nationalstat. Hvad var årsagerne til det store nederlag – og hvem havde ansvaret? Kildematerialet Der er et rigt kildemateriale til den dansk-tyske krig i 1864. Et dyberegående studium af krigen i 1864 forudsætter imidlertid inddragelse af de mange utrykte kilder fra arkiverne. Det er også muligt at tilgå en række militære personarkiver. Se arkivalierne om 1864 her Slesvigsk Samling har udarbejdet en oversigt over nyere litteratur om 1864. Få mere at vide om 1864 på Århus Universitets danmarkshistorien.dk
Epoke - danske romaner før 1900. Om Holbergs komedier "start" Om Holbergs komedier ved Gunnar Sivertsen Teaterets og komediedikterens samtidige debut I teaterets repertoar dominerte oversatte skuespill, særlig fra fransk, men allerede et par dager etter åpningen med Gnieren debuterte Ludvig Holberg som komediedikter med Den politiske Kandstøber. Få kjente dramatikere har debutert i en lignende situasjon. Selv om teateret i Lille Grønnegade flere ganger måtte stenge på grunn av økonomiske problemer inntil det opphørte helt før København brant i 1728, kan teaterets egen debut også kalles vellykket i et historisk perspektiv. Teaterhistoriske forutsetninger Som de fleste teaterdiktere før ham, skrev Holberg for – og i nært samarbeid med – et bestemt teater. Teateret i Lille Grønnegade var bygget høsten 1721 som et forlystelseshus for teater, maskerader, dans, spill og bevertning. Det var altså et begynnende borgerlig teaterliv i byen da Holberg utga Peder Paars samlet i 1720 og 4re Skiemte-Digte i 1722. Oppgaven var mangedelt og motsetningsfull. 1. 1.