background preloader

Dansk litteraturs historie

Dansk litteraturs historie
Verden ændrer sig bestandig og litteraturen med den. Samtidig med at ny litteratur kommer til og kræver at blive en del af litteraturhistorien, ændres forskningens syn på den allerede beskrevne litteratur. Derfor udgives der med jævne mellemrum store litteraturhistorier. Hensigten med Dansk litteraturs historie er at fremstille Danmarks litteratur fra middelalder til nutid på en tilgængelig måde, så den interesserede læser kan danne sig et overblik, blive oplyst om vigtige forfatterskabers udvikling, få indsigt i litteraturens hovedværker og se den indsat i en både historisk og kulturhistorisk ramme, der peger ud over det lokale. Den danske litteratur sættes derfor ind i en europæisk og – for nyere perioders vedkommende – international sammenhæng, som tydeliggør, hvordan dansk litteratur til stadighed har udfoldet sig i et samspil med andre litteraturer og kulturstrømninger. I en litteraturhistorie er det perioden, der er hovedpersonen, i højere grad end de enkelte forfatterskaber. Related:  DanskDanskDansk

Museet for Dansk Bladtegnings samling - Det Kongelige Bibliotek Dansk bladtegning er en integreret del af den danske aviskultur og repræsenterer en national egenart, der ikke har sin lige verden over. Traditionen går tilbage til pressefrihedens indførelse med Grundloven, og da det ligeledes blev teknisk muligt at reproducere og gengive en stregtegning. Bladtegnerens rolle er visuelt at formidle en journalistisk situation - det være sig en politisk begivenhed, som der satiriseres over, en tegning fra teatret, der efterfølgende ledsager kritikerens ord eller f. eks. en artikelillustration, hvor bladtegneren loyalt i sin streg sammenfatter og illustrerer indhold og budskab. Samlingen rækker helt tilbage til dansk bladtegnings begyndelse. Eksempelvis rummer samlingen Alfred Schmidts banebrydende, satiriske tegninger i den nye ”Blæksprutten” i 1890erne og Valdemar Andersens elegante og meget enkle streger af tidens kvinder og skuespillere. Søg i Museet for Dansk Bladtegnings digitaliserede samling

Epoke - danske romaner før 1900. Skram, Amalie - Nordic Women's Literature En af Nordens store naturalister, født i Bergen i en opadstræbende, fattig familie. Hun kom i dyr skole og fortsatte selv den sociale opstigen, da hun som 18-årig giftede sig med kaptajn August Müller. Hun fik to sønner, blev skilt i 1877 og bosatte sig i København efter ægteskab med den danske forfatter Erik Skram i 1884. Ægteskabet gav hende en datter i 1890 og en række gode arbejdsår, men også pres og kærlighedstab. 1895 blev hun kortvarigt tvangsindlagt på sindssygehospital. Det frit fabulerende drømme- og billedsprog, der overalt i forfatterskabet er spændt ud mod den naturalistiske omverdensiagttagelse, er i novellesamlingen Sommer, 1900, blevet det dominerende formsprog. Udvalgt litteratur om forfatteren Ragni Bjerkelund: Amalie Skram, 1988 Pål Bjørby og Elisabeth Aasen: Amalie Skram - 150 år: nye perspektiver på Amalie Skram-forskningen, 1997 Johan Bremer: En diktertragedie: en psykiatrisk patografi om Amalie Skram, 1996 Irene Engelstad: Sammenbrudd og gjennombrudd, 1984

Det folkelige gennembrud (1900-1920) - Arkiv for Dansk Litteratur Om Perioden Det globale netværk og den danske provins Da journalisten Henrik Cavling (1855-1933) i begyndelsen af 1900-tallet var i London, oplevede han en aften på avisen Daily Mails redaktion, hvorledes det var muligt ved hjælp af en "Elektrofon" at høre en politikers tale i Birmingham: Det er besynderligt at staa i Daily Mails Stenograf-Værelse og ganske tydeligt høre Chamberlains Stemme i Birmingham. (Henrik Cavling: London. 1904, s. 546) Cavlings oplevelse af at befinde sig i et kommunikativt samtidighedsrum på trods af geografisk adskilthed synes nærmest at have været en moderne grundoplevelse. Hos den unge teknikbegejstrede Johs. Selv ind i Sophus Claussens lyrik trængte telegrafbilledet. Nu er Trafikken sat op og Tempoet ganske forstyrret, hele Kuglen kan traadløst omspændes med levende Tale: hvad den britiske Statsmand udslynger i Parlamentet naar til Australiens Byer, før helt det slaar gennem Salen. Telegramhallen er et Barn af den moderne Tids forceret hurtige Tempo. Skema 1.

Henrik Pontoppidan Naturalisme / Det moderne gennembrud (1870 - 1890) - Arkiv for Dansk Litteratur Indledning I en litteraturhistorisk sammenhæng er den indlysende grund til at lade året 1870 markere en ny periodes begyndelse, at Georg Brandes året efter indleder sine berømte forelæsninger over Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Literatur. Ser man derimod på det følgende tiår, 1870'erne, er de forrige forfattere stort set forsvundet. Indre kriterier for periodeafgrænsningen 'Det moderne' er da i første omgang stikordet til den nye periode, et flertydigt begreb, der i periodemæssig sammenhæng er blevet brugt om såvel renæssance som oplysningstid, men især netop knyttes til tiden efter romantikken, hvor begrebet samler en lang række forbundne fænomener inden for samfundsudvikling, politik, videnskab og kunst og kultur under sig: industrialisering, naturvidenskab, storby, demokrati, naturalisme, realisme. I den sidste betydning findes også moderne danske digtere før 1870. Ydre kriterier Så vidt de indre æstetiske og livsanskuelsesmæssige kriterier. Om perioden Europæiske impulser

Modernitetens kvindelige tekst - Nordic Women's Literature Da »det moderne« brød igennem, blev det Guds død. At Gud var afgået ved døden, viste sig ved, at menneskene ville selv – og ville sig selv. De ville undersøge, forklare, beherske både natur, samfund og bevidsthed. Fri tro, fri forskning og fri kærlighed blev de nye trosartikler i det moderne gennembruds sociale og kulturelle bevægelser. Det var et brud! Med sædvaner, hidtidige magtstrukturer og hele biedermeierkonstruktionens romantiske arvegods. Men under en anden synsvinkel viser moderniteten sig som det stik modsatte: som opsplitning og tilfældiggørelse af eksistensen. I denne spænding mellem individualisering og selvtab skulle 1800-tallets unge kvinder da forsøge at få fodfæste og komme til orde! Gennembruddet – en kvindebevægelse? For borgerskabets kvinder åbnede omstillingen til et moderne samfund for nye muligheder. Fra Emmy Drachmanns Erindringer. Den traditionelle borgerlige pigeopdragelse sigtede udelukkende mod hjemmet. Kroppen Sædelighedsfejden – en mandebevægelse?

Romantik (1800-1870) - Arkiv for Dansk Litteratur Om perioden Periodens generelle præg Skønt det altså ikke er lykkedes at fastslå en samlet periodebetegnelse med samme almindelige udbredelse som fx "Oplysningens [eller Rationalismens] Tidsalder" eller andre af de af (især) N.M. Denne nyetablerede harmoni i det dansk-nordiske åndspræg opfattes som grundlæggende munter og sundt-naiv og tilskrives først og fremmest Oehlenschläger, der allerede af P.O. Brøndsteds tekst rummer et tidligt (det tidligste?) Som en naturlig konsekvens af disse tendenser var der i 1800-tallets litteraturhistorieskrivning en tilbøjelighed til at nedtone Henrich Steffens' betydning for det romantiske gennembrud i Danmark, sådan at periodens karakter af en hjemlig, nordisk renæssance kunne komme til at fremstå klarest muligt (jf. Når det faldt så let at fastslå det naive og psykisk ukomplicerede som typiske danske karaktertræk i dansk litteratur efter 1800, hænger det formentlig sammen med, at sådanne tankemønstre allerede forelå i R. En højt prioriteret periode P.

Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Udgivet af C. F. Kjøbenhavn. Forord til den digitale udgave Dette er Projekt Runebergs digitale faksimileudgave af Dansk biografisk Lexikon, første udgave, 19 bind, 1887-1905, redigeret af C. Den digitale faksimileudgave blev anskaffet i november 2003. Förord till den digitala utgåvan Detta är Projekt Runebergs digitala faksimilutgåva av Dansk biografisk Lexikon, första utgåvan, 19 band, 1887-1905, redigerat av C. Den digitala faksimilutgåvan togs fram under november 2003. Indhold / Table of Contents Oversigt I. Korrstaplar / Proof bars for subvolumes Project Guthenberg Dansksiderne Fra lærere til elever: Dansksiderne.dk er en samling af danskfagligt stof, som lærere gerne vil dele med dig, der har dansk i gymnasiet Dansksiderne.dks indhold På dansksiderne.dk findes der materiale om: - Sprog: grammatik, stilistik, argumentationsanalyse, retorisk analyse og kommunikationsanalyse. - Litteratur: tekstanalyse, litteraturhistoriske perioder og lidt om litterære metoder. - Medier: informations- og opinionstekster, dokumentarfilm og visuelle udtryksformer og fiktionsfilm. - Under en selvstændig menu findes genreoversigter og artikler om forskellige genrer. På siderne om mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed vejledes eleverne/kursisterne i, hvordan man kan udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst. Koncept Idéen med dansksiderne.dk er at give elever og lærere:

Om Holbergs komedier "start" Om Holbergs komedier ved Gunnar Sivertsen Teaterets og komediedikterens samtidige debut I teaterets repertoar dominerte oversatte skuespill, særlig fra fransk, men allerede et par dager etter åpningen med Gnieren debuterte Ludvig Holberg som komediedikter med Den politiske Kandstøber. Få kjente dramatikere har debutert i en lignende situasjon. Selv om teateret i Lille Grønnegade flere ganger måtte stenge på grunn av økonomiske problemer inntil det opphørte helt før København brant i 1728, kan teaterets egen debut også kalles vellykket i et historisk perspektiv. Teaterhistoriske forutsetninger Som de fleste teaterdiktere før ham, skrev Holberg for – og i nært samarbeid med – et bestemt teater. Teateret i Lille Grønnegade var bygget høsten 1721 som et forlystelseshus for teater, maskerader, dans, spill og bevertning. Det var altså et begynnende borgerlig teaterliv i byen da Holberg utga Peder Paars samlet i 1720 og 4re Skiemte-Digte i 1722. Oppgaven var mangedelt og motsetningsfull. 1. 1.

Related: