Epoke - danske romaner før 1900. Det folkelige gennembrud (1900-1920) - Arkiv for Dansk Litteratur Om Perioden Det globale netværk og den danske provins Da journalisten Henrik Cavling (1855-1933) i begyndelsen af 1900-tallet var i London, oplevede han en aften på avisen Daily Mails redaktion, hvorledes det var muligt ved hjælp af en "Elektrofon" at høre en politikers tale i Birmingham: Det er besynderligt at staa i Daily Mails Stenograf-Værelse og ganske tydeligt høre Chamberlains Stemme i Birmingham. (Henrik Cavling: London. 1904, s. 546) Cavlings oplevelse af at befinde sig i et kommunikativt samtidighedsrum på trods af geografisk adskilthed synes nærmest at have været en moderne grundoplevelse. Hos den unge teknikbegejstrede Johs. Selv ind i Sophus Claussens lyrik trængte telegrafbilledet. Nu er Trafikken sat op og Tempoet ganske forstyrret, hele Kuglen kan traadløst omspændes med levende Tale: hvad den britiske Statsmand udslynger i Parlamentet naar til Australiens Byer, før helt det slaar gennem Salen. Telegramhallen er et Barn af den moderne Tids forceret hurtige Tempo. Skema 1.
Naturalisme / Det moderne gennembrud (1870 - 1890) - Arkiv for Dansk Litteratur Indledning I en litteraturhistorisk sammenhæng er den indlysende grund til at lade året 1870 markere en ny periodes begyndelse, at Georg Brandes året efter indleder sine berømte forelæsninger over Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Literatur. Ser man derimod på det følgende tiår, 1870'erne, er de forrige forfattere stort set forsvundet. Indre kriterier for periodeafgrænsningen 'Det moderne' er da i første omgang stikordet til den nye periode, et flertydigt begreb, der i periodemæssig sammenhæng er blevet brugt om såvel renæssance som oplysningstid, men især netop knyttes til tiden efter romantikken, hvor begrebet samler en lang række forbundne fænomener inden for samfundsudvikling, politik, videnskab og kunst og kultur under sig: industrialisering, naturvidenskab, storby, demokrati, naturalisme, realisme. I den sidste betydning findes også moderne danske digtere før 1870. Ydre kriterier Så vidt de indre æstetiske og livsanskuelsesmæssige kriterier. Om perioden Europæiske impulser
Romantik (1800-1870) - Arkiv for Dansk Litteratur Om perioden Periodens generelle præg Skønt det altså ikke er lykkedes at fastslå en samlet periodebetegnelse med samme almindelige udbredelse som fx "Oplysningens [eller Rationalismens] Tidsalder" eller andre af de af (især) N.M. Denne nyetablerede harmoni i det dansk-nordiske åndspræg opfattes som grundlæggende munter og sundt-naiv og tilskrives først og fremmest Oehlenschläger, der allerede af P.O. Brøndsteds tekst rummer et tidligt (det tidligste?) Som en naturlig konsekvens af disse tendenser var der i 1800-tallets litteraturhistorieskrivning en tilbøjelighed til at nedtone Henrich Steffens' betydning for det romantiske gennembrud i Danmark, sådan at periodens karakter af en hjemlig, nordisk renæssance kunne komme til at fremstå klarest muligt (jf. Når det faldt så let at fastslå det naive og psykisk ukomplicerede som typiske danske karaktertræk i dansk litteratur efter 1800, hænger det formentlig sammen med, at sådanne tankemønstre allerede forelå i R. En højt prioriteret periode P.
Project Guthenberg Om Holbergs komedier "start" Om Holbergs komedier ved Gunnar Sivertsen Teaterets og komediedikterens samtidige debut I teaterets repertoar dominerte oversatte skuespill, særlig fra fransk, men allerede et par dager etter åpningen med Gnieren debuterte Ludvig Holberg som komediedikter med Den politiske Kandstøber. Få kjente dramatikere har debutert i en lignende situasjon. Selv om teateret i Lille Grønnegade flere ganger måtte stenge på grunn av økonomiske problemer inntil det opphørte helt før København brant i 1728, kan teaterets egen debut også kalles vellykket i et historisk perspektiv. Teaterhistoriske forutsetninger Som de fleste teaterdiktere før ham, skrev Holberg for – og i nært samarbeid med – et bestemt teater. Teateret i Lille Grønnegade var bygget høsten 1721 som et forlystelseshus for teater, maskerader, dans, spill og bevertning. Det var altså et begynnende borgerlig teaterliv i byen da Holberg utga Peder Paars samlet i 1720 og 4re Skiemte-Digte i 1722. Oppgaven var mangedelt og motsetningsfull. 1. 1.
Museet for Dansk Bladtegnings samling - Det Kongelige Bibliotek Dansk bladtegning er en integreret del af den danske aviskultur og repræsenterer en national egenart, der ikke har sin lige verden over. Traditionen går tilbage til pressefrihedens indførelse med Grundloven, og da det ligeledes blev teknisk muligt at reproducere og gengive en stregtegning. Bladtegnerens rolle er visuelt at formidle en journalistisk situation - det være sig en politisk begivenhed, som der satiriseres over, en tegning fra teatret, der efterfølgende ledsager kritikerens ord eller f. eks. en artikelillustration, hvor bladtegneren loyalt i sin streg sammenfatter og illustrerer indhold og budskab. Samlingen rækker helt tilbage til dansk bladtegnings begyndelse. Eksempelvis rummer samlingen Alfred Schmidts banebrydende, satiriske tegninger i den nye ”Blæksprutten” i 1890erne og Valdemar Andersens elegante og meget enkle streger af tidens kvinder og skuespillere. Søg i Museet for Dansk Bladtegnings digitaliserede samling
Henrik Pontoppidan Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Udgivet af C. F. Kjøbenhavn. Forord til den digitale udgave Dette er Projekt Runebergs digitale faksimileudgave af Dansk biografisk Lexikon, første udgave, 19 bind, 1887-1905, redigeret af C. Den digitale faksimileudgave blev anskaffet i november 2003. Förord till den digitala utgåvan Detta är Projekt Runebergs digitala faksimilutgåva av Dansk biografisk Lexikon, första utgåvan, 19 band, 1887-1905, redigerat av C. Den digitala faksimilutgåvan togs fram under november 2003. Indhold / Table of Contents Oversigt I. Korrstaplar / Proof bars for subvolumes Dansksiderne Fra lærere til elever: Dansksiderne.dk er en samling af danskfagligt stof, som lærere gerne vil dele med dig, der har dansk i gymnasiet Dansksiderne.dks indhold På dansksiderne.dk findes der materiale om: - Sprog: grammatik, stilistik, argumentationsanalyse, retorisk analyse og kommunikationsanalyse. - Litteratur: tekstanalyse, litteraturhistoriske perioder og lidt om litterære metoder.- Medier: informations- og opinionstekster, dokumentarfilm og visuelle udtryksformer og fiktionsfilm.- Under en selvstændig menu findes genreoversigter og artikler om forskellige genrer.- På siderne om mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed vejledes eleverne/kursisterne i, hvordan man kan udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst. Koncept Idéen med dansksiderne.dk er at give elever og lærere: Antologien.dk Kender du det digitale læremiddel til dansk, antologien.dk? Eventyrsitet.dk Kender du læremidlet eventyrsitet.dk?
Det Kgl. Biblioteks tekstportal Arkiv for Dansk Litteratur (ADL) er en litteraturhistorisk samling af udvalgte dele af den ældre danske litteratur – fra middelalderen og frem til midt i det 20. århundrede. Her får man adgang både til teksterne og til introduktioner om størstedelen af forfatterne. ADL er en ressource for forskning, undervisning og bred formidling af ældre dansk litteratur. Teksterne Teksterne er gengivet efter trykte standardudgaver. Forfatterportrætter Til en lang række af forfatterskaberne kan man finde en faglig introduktion skrevet af en ekspert. Kildehenvisning Forfatternes tekster stammer fra udgaver, som er gjort tilgængelige efter 70-årsklausulen i loven om ophavsret. Forfatter: Værkets titel i kursiv, udgaveinformation for trykt udgave. tekster.kb.dk/adl, version versionsnr., adgangsdato. Bemærk, at ved "adgangsdato" forstås datoen for benyttelsen af værket i tekster.kb.dk Eksempel: Richardt, Chr.: Samlede Digte. Version Den aktuelle version 3.0 blev offentliggjort i september 2020.
Genrer | forfatterweb De islandske Sagaer. Foto: Jonas Vandall Ørtvig / Scanpix Saga betyder egentlig udsagn, at sige eller at fortælle på oldnordisk, hvilket er meget sigende for, hvad genren er. Sagaer er nemlig nedskrivninger af beretninger om store krigeriske helte og deres liv, familier og død, som stilistisk har meget tilfælles med den mundtlige fortælling. Genren dækker over de nordiske prosafortællinger fra oldtiden og vikingetiden, men de islandske sagaer er de bedst bevarede og derfor ofte også synonym med genren. Sagaerne er romanlignende fiktioner med baggrund i historiske personer. Sagaernes hovedpersoner er de første nybyggere, der kom til Island og koloniserede øen i landnamstiden 870-930, og deres efterkommere, som er stærke mænd, tapre krigere og heroiske drukkenbolte. Karakteristisk for sagaerne er deres indirekte beskrivelser af karaktererne. Der findes forskellige typer sagaer. Kilder: Primærlitteratur Lassen, Annette (red.) Sekundærlitteratur Byock, Jesse L. Fibiger, Johannes m.fl.