Arbejderhistoriske temaer | Arbejdermuseet De arbejderhistoriske temaer giver et fokuseret indblik i bestemte begivenheder, personer eller bevægelser, formidlet ud fra kildemateriale bevaret på Arbejderbevægelsens Bibliotek & Arkiv (ABA). Temaerne er oplagte som introduktion til et givent emne, men indeholder også eksempler på kilder i form af dokumenter, billeder og korte lyd- og filmklip, som eleverne kan bruge til selv at arbejde kildekritisk med de problemstillinger, der forbundet med temaet. Nedenfor finder du korte beskrivelser af de arbejderhistoriske temaer, der er relevante til belysning af forskellige aspekter af kernestofområderne demokrati, menneskerettigheder og ligestilling samt politiske og sociale revolutioner og links til temaerne. Arbejdernes internationale kampdag Arbejdernes internationale kampdag 1. maj har siden indstiftelsen i 1889 været arbejderbevægelsens årlige markering af kampen for arbejderklassens politiske og faglige rettigheder. Hele Danmarks Stauning Stormen på Børsen 1918 Demokrati og grundlov
Det moderne gennembruds kvinder og mænd Det Moderne Gennembrud 1870-1890 Tema 2: Det moderne gennembruds kvinder og mænd Af cand.mag. Det moderne Gjennembruds Mænd (se titelblad her) er titlen på Georg Brandes’ præsentation af den nordiske realismes forfattere i 1883 – Bjørnstjerne Bjørnson, Edvard Brandes, Holger Drachmann, Henrik Ibsen, J.P. Det moderne gennembruds kvinder er titlen på Pil Dahlerups præsentation af gennembrudsårenes kvindelige forfattere i 1983 – bl.a. Georg Brandes ville profilere naturalismens og realismens mandlige forfattere og dramatikere; han ville vejlede tidens kvindelige skribenter. Kvinder: Danske: Emma Gad Erna Juel-Hansen Svenske: Victoria Benedictsson Ellen Key Norske: Camilla Collett Amalie Skram Mænd: Herman Bang Edvard Brandes Holger Drachmann Karl Gjellerup J. Henrik Pontoppidan Sophus Schandorph Erik Skram August Strindberg Bjørnstjerne Bjørnson Arne Garborg Knut Hamsun Henrik Ibsen Hans Jæger Alesander Kielland Christian Krohg Jonas Lie Tilbage til Georg Brandes' 'skrivebord'
Project Guthenberg Forside - Danske Taler Naturalismen 1870-90 Det moderne gennembrud - Templet stormes af en enkelt mand Det moderne gennembrud i dansk litteratur introduceredes af Georg Brandes ved en forelæsningsrække ved Københavns Universitet i 1871. Denne forelæsningsrække hed Forelæsninger over Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur. Her er et lille udsnit af indledningen: Alle véd, hvilken uhyre revolutionær Bevægelse der i Slutningen af det 18de Aarhundrede brød ud over Verden, og hvilke Følger den andensteds medførte i Politik og Literatur. Denne Bevægelse er for mange Omraaders Vedkommende slet ikke naaet til os. Brandes tro på den frie tanke var paradoksalt nok inspireret af den tyske idealistisk romantiske filosof Hegel. Georg Brandes var en lidenskabelig og provokerende forelæser. Der vil vel uden Vanskelighed kunne opnaas Enighed om, at den danske Litteratur ingensinde i dette Aarhundrede har befundet sig i en saadan Hendøen som i vore Dage. Her er et uddrag af P.
Museet for Dansk Bladtegnings samling - Det Kongelige Bibliotek Dansk bladtegning er en integreret del af den danske aviskultur og repræsenterer en national egenart, der ikke har sin lige verden over. Traditionen går tilbage til pressefrihedens indførelse med Grundloven, og da det ligeledes blev teknisk muligt at reproducere og gengive en stregtegning. Bladtegnerens rolle er visuelt at formidle en journalistisk situation - det være sig en politisk begivenhed, som der satiriseres over, en tegning fra teatret, der efterfølgende ledsager kritikerens ord eller f. eks. en artikelillustration, hvor bladtegneren loyalt i sin streg sammenfatter og illustrerer indhold og budskab. Samlingen rækker helt tilbage til dansk bladtegnings begyndelse. Eksempelvis rummer samlingen Alfred Schmidts banebrydende, satiriske tegninger i den nye ”Blæksprutten” i 1890erne og Valdemar Andersens elegante og meget enkle streger af tidens kvinder og skuespillere. Søg i Museet for Dansk Bladtegnings digitaliserede samling
Epoke - danske romaner før 1900. Ved Per Hofman Hansen og Iben Holk Epoke - danske romaner før 1900. Ved Per Hofman Hansen og Iben Holk Kildekatalog Har du brug for originale kilder til din undervisning? Så find dem her i Rigsarkivets kildekatalog - der giver dig gratis adgang til letlæselige, originale kilder fra Rigsarkivets samlinger, som er gjort klar til undervisningsbrug. Originale kilder fra Rigsarkivets egne samlinger I kildekataloget finder du originale kilder fra Rigsarkivets egne samlinger, som indgår i vores online-undervisningstilbud. Brug søgefelterne nedenfor til at indsnævre, hvilke kilder du vil have vist. Alle perioder Fire danske afstemningsplakater tegnet af Thor Bøgelund (1890-1959) og Harald Slott-Møller (1864-1937) i forbindelse med afstemningen i 1920. Tema: Afstemningsplakater, Genforeningen, National identitet, Propaganda, Sønderjylland. Rigsdagsmand H. Tema: Dybbøl, Genforeningen, Genforeningsfest, H.P. Kort over stemmefordelingen efter afstemningerne i Nord- og Sydslesvig. Tema: Folkeafstemninger, Genforeningen, Grænser, National identitet, Sønderjylland. Tema: Afstemningstiden, Genforeningen, Sønderjylland.
Dansk litteraturs historie | Gyldendal - Den Store Danske Verden ændrer sig bestandig og litteraturen med den. Samtidig med at ny litteratur kommer til og kræver at blive en del af litteraturhistorien, ændres forskningens syn på den allerede beskrevne litteratur. Derfor udgives der med jævne mellemrum store litteraturhistorier. Hensigten med Dansk litteraturs historie er at fremstille Danmarks litteratur fra middelalder til nutid på en tilgængelig måde, så den interesserede læser kan danne sig et overblik, blive oplyst om vigtige forfatterskabers udvikling, få indsigt i litteraturens hovedværker og se den indsat i en både historisk og kulturhistorisk ramme, der peger ud over det lokale. Dansk litteraturs historie søger at tegne litteraturhistoriens lange stræk og finere forgreninger ved at lade sætte det enkelte værk og det enkelte forfatterskab i forbindelse ikke blot med andre samtidige værker og forfatterskaber, men også de kulturelle og samfundsmæssige forandringer, som betinger litteraturens former og temaer. Klaus P.