Epoke - danske romaner før 1900. Mediestream - Herunder fri adgang til danske aviser før 1918! Video: Introduktion og søgevejledning På eKurser.nu kan du finde et ekursus, som via to korte videoer giver en god introduktion til aviserne i Mediestream og leverer brugbare søgetips. Hvis du er mere til tekst end video, kan du finde vores egne guides her. Visualisér dine søgninger med Smurf Med værktøjet Smurf kan man få visualiseret sine søgninger i de digitaliserede aviser over tid. På den måde kan man bl.a. spotte tidens tendenser, se ud- og afvikling af ord og undersøge om Poul Schlüter blev mere omtalt end Anker Jørgensen (det gjorde han ikke). Andre digitale avisarkiver Flere mediehuse har selv gjort deres digitale aviser tilgængelige online, så alle kan få adgang – enten gratis eller mod betaling. Du kan desuden få gratis adgang til alle digitaliserede færøske aviser i det Færøske Nationalbiblioteks avisportal. Driftsstatus - opdateres kun i hverdagene Alle systemer burde virke normalt. Hvis du oplever andre problemer med Mediestream, så send os en mail. Introduktion til gotisk skrift
Project Guthenberg Dansk litteraturs historie | Gyldendal - Den Store Danske Verden ændrer sig bestandig og litteraturen med den. Samtidig med at ny litteratur kommer til og kræver at blive en del af litteraturhistorien, ændres forskningens syn på den allerede beskrevne litteratur. Derfor udgives der med jævne mellemrum store litteraturhistorier. Dansk litteraturs historie søger at tegne litteraturhistoriens lange stræk og finere forgreninger ved at lade sætte det enkelte værk og det enkelte forfatterskab i forbindelse ikke blot med andre samtidige værker og forfatterskaber, men også de kulturelle og samfundsmæssige forandringer, som betinger litteraturens former og temaer. I en litteraturhistorie er det perioden, der er hovedpersonen, i højere grad end de enkelte forfatterskaber. Klaus P. Dansk litteraturs historie, bd. 1-5, udkom som trykt værk på Gyldendal 2006-2009.
EuroDocs Museet for Dansk Bladtegnings samling - Det Kongelige Bibliotek Dansk bladtegning er en integreret del af den danske aviskultur og repræsenterer en national egenart, der ikke har sin lige verden over. Traditionen går tilbage til pressefrihedens indførelse med Grundloven, og da det ligeledes blev teknisk muligt at reproducere og gengive en stregtegning. Bladtegnerens rolle er visuelt at formidle en journalistisk situation - det være sig en politisk begivenhed, som der satiriseres over, en tegning fra teatret, der efterfølgende ledsager kritikerens ord eller f. eks. en artikelillustration, hvor bladtegneren loyalt i sin streg sammenfatter og illustrerer indhold og budskab. Samlingen rækker helt tilbage til dansk bladtegnings begyndelse. Eksempelvis rummer samlingen Alfred Schmidts banebrydende, satiriske tegninger i den nye ”Blæksprutten” i 1890erne og Valdemar Andersens elegante og meget enkle streger af tidens kvinder og skuespillere. Søg i Museet for Dansk Bladtegnings digitaliserede samling
Naturalisme / Det moderne gennembrud (1870 - 1890) - Arkiv for Dansk Litteratur Indledning I en litteraturhistorisk sammenhæng er den indlysende grund til at lade året 1870 markere en ny periodes begyndelse, at Georg Brandes året efter indleder sine berømte forelæsninger over Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Literatur. Men det er langt fra den eneste. Ser man derimod på det følgende tiår, 1870'erne, er de forrige forfattere stort set forsvundet. Indre kriterier for periodeafgrænsningen 'Det moderne' er da i første omgang stikordet til den nye periode, et flertydigt begreb, der i periodemæssig sammenhæng er blevet brugt om såvel renæssance som oplysningstid, men især netop knyttes til tiden efter romantikken, hvor begrebet samler en lang række forbundne fænomener inden for samfundsudvikling, politik, videnskab og kunst og kultur under sig: industrialisering, naturvidenskab, storby, demokrati, naturalisme, realisme. I den sidste betydning findes også moderne danske digtere før 1870. Ydre kriterier Så vidt de indre æstetiske og livsanskuelsesmæssige kriterier.
Center for historieformidling - Kildearkiver Om kilderne Tekstuddragenes udsagn er så vidt muligt søgt gjort forståelige for læseren vha. selve uddragets omfang, overskriften, indledningen, dateringen, nudansk retsstavning og evt. forklarende noter f.eks. vedr. sproglige vanskeligheder. Herved skulle teksternes betydningsindhold og dets kontekst fremgå i det nødvendige omfang. Teksterne er i videst muligt omfang forsøgt gengivet vha. nudansk retstavning. Teksterne indledes af en af redaktionen forfattet overskrift og indledning, der så vidt muligt skal spore læseren ind på tekstens emne og kontekst, samt (om muligt) af en datering af den begivenhed teksten beskriver samt af tekstens affattelsestidspunkt / evt. udgivelse, der vel at mærke ikke nødvendigvis falder sammen med de begivenheder teksten beskriver. Hvor intet andet er angivet, er fremmedsprogede tekster oversat til dansk af forfatterne til de bøger, der er udgivet i tilknytning til kildeteksterne.
Det folkelige gennembrud (1900-1920) - Arkiv for Dansk Litteratur Om Perioden Det globale netværk og den danske provins Da journalisten Henrik Cavling (1855-1933) i begyndelsen af 1900-tallet var i London, oplevede han en aften på avisen Daily Mails redaktion, hvorledes det var muligt ved hjælp af en "Elektrofon" at høre en politikers tale i Birmingham: Det er besynderligt at staa i Daily Mails Stenograf-Værelse og ganske tydeligt høre Chamberlains Stemme i Birmingham. Desuden ved man, at Talen samtidig høres og nedskrives i mindst 50 Redaktioner, og at hele Ministerens Foredrag om ikke mange Minutter er stereotyperet og med ledende Artikler, der støtter eller angriber ham, trykt og mangfoldiggjort i Millioner Blade. (Henrik Cavling: London. 1904, s. 546) Cavlings oplevelse af at befinde sig i et kommunikativt samtidighedsrum på trods af geografisk adskilthed synes nærmest at have været en moderne grundoplevelse. Hos den unge teknikbegejstrede Johs. Selv ind i Sophus Claussens lyrik trængte telegrafbilledet. (Politiken 29.8.1920) Skema 1. For Johannes V.