’Mine forældre holder jul og spiser karrysild og sviner mig til for at være en danskertøs’ Esra føler sig som en kliché.
Minoritetspigen, der er blevet udstødt af sit bagland for at være en ’danskertøs’. Det begyndte i gymnasiet på grund af festerne, og det eskalerede, da hun for knap to år siden fortalte sine forældre, at hun var blevet kæreste med Peter. En etnisk dansk kæreste var mere, end hendes forældre kunne tolerere – familiens ære var krænket, og de forbød hende at se sine søskende. Den samme gamle fortælling i medierne om den ’brune pige’, der vælger frisindet og gør oprør mod sine forældre, fordi de modarbejder alt det danske.
Og så alligevel ikke helt. »Siden mine bedsteforældre kom til landet, har min families selvforståelse været, at vi var velintegrerede og progressive,« siger 25-årige Esra. »Vi har holdt jul, set Huset på Christianshavn og spist karrysild. Hvad vil det sige at være dansker? For Esra er integrationskampen for længst flyttet helt ind i familielivet. Boksershorts og p-piller – Kom dine forældres reaktion på bag på dig, da du fortalte dem om Peter? Danskhed – kultur eller biologi? - Kronik. Martin Henriksen (DF) kom for skade i tv at betvivle danskheden hos en andengenerationsindvandrer.
Så brød helvede løs. Hvornår er man så dansk? Kan en muslim blive dansk? Næsten tusind avisartikler og talrige tv- og radiodebatter afspejler betydelig uenighed om, hvorvidt kulturelle, religiøse og kulinariske præferencer spiller ind. Få ser danskhed som noget nærmest permanent, fundamentalt, ikkesprogligt, ikkereligiøst, noget som hverken regeringer, jura, kulturen eller skoler har større indflydelse på, noget som hverken modernisering af eller udflytning fra parallelsamfundsghettoer kan kurere. Hvad kunne det være? Lad os antage, at god demokratisk indpasning kræver altruisme og høj intelligens. Selektionsforholdene ændredes dramatisk, da de tidlige migranter passerede gennem tempererede og kolde nordlige egne. En nylig fransk undersøgelse viser, at den uundgåelige fiasko i skolen fremmer radikalisering blandt indvandrerbørn. »Ja, jeg er brun, og mine forældre er fra Iran. Men jeg er dansker. Og jeg gider ikke diskutere udlændingepolitik« - Opinion.
Mange tror, at fordi man har rødder i Iran, så ved man alt om Mellemøsten og elsker at diskutere Dansk Folkeparti, grænsebomme og smykkelov.
Men jeg ved meget lidt om Mellemøsten. Jeg ved til gengæld noget om at starte en virksomhed selv Arash Rahimi, managing partner i Jetclean For cirka tre uger siden, mødte jeg debatredaktøren på Finans for første gang. Godt inde i samtalen spurgte han mig, hvad jeg forestiller mig at skrive om på min nye blog. Jeg gider ikke involvere mig i debatten, fordi mange udtrykker deres ukonstruktive holdninger på de sociale medier, blogs og selv i aviserne. Midt i min lykke bliver jeg nervøs for, om du bliver født med din fars brune øjne.
Dansk Folkeparti: Danskhed er sindelag. Man kan ikke bare sætte danskhed på en enkel formel Hvad vil det sige at være dansk?
Dette spørgsmål har vakt ophedet debat her på det seneste. Og det er godt. Det er en væsentlig debat, som jeg hilser velkommen. Det har blandt andet vakt opsigt, at jeg i ’Debatten’ på DR 2 for nylig gav udtryk for, at det at være født og opvokset i Danmark ikke nødvendigvis betyder, at man er dansker. LÆS OGSÅ:Kulturarven er ikke umistelig For mig er det en forudsætning for at være dansk, at man tager danskheden til sig. Ikke alle kan og skal være danske. Hvis man vil leve i et samfund indrettet efter eksempelvis islamiske normer, så må man finde et andet sted at slå sig ned.
Jeg vil ikke forsvare mig selv over for elitens eller pøblens danskheds-tyranni. Jeg har takket ja til at skrive dette indlæg for at sige nej.
Nej til at besvare det p.t. allestedsnærværende spørgsmål, om jeg føler mig dansk. Jeg anerkender ikke præmissen. Og jeg nægter at forholde mig til spørgsmålet, for hvis jeg gør det, reproducerer jeg en massebedragerisk diskussion om et 'dem og os'. To grupper, der gang på gang bliver fremstillet som noget, der er repræsentativt. Og det er de ikke. LÆS MEREDF håner Dannebrog og de danske værdier Jeg er ikke repræsentativ. Wallah, koran, jeg sværger, hvis I udfordrer mig, så slår jeg igen med et rungende nej Ayse Dudu Tepe Som jeg ser det, er nogle af os blevet gjort til statister i et absurd skuespil, hvor medier og politikere hiver den ene kliché efter den anden ind i en forestilling, der ikke har nogen handling, og hvor slutningen altid er den samme: idiotisk.
Nej til, at politikere og medier stiller mig latterlige spørgsmål såsom: Føler du dig dansk? SE OGSÅAyse Dudu Tepe: »Jeg er perker« N.F.S. Grundtvig "Folkeligheden" 1848. Kilder Kildeintroduktion: Præsten, digteren, forfatteren og politikeren N.
F. S. Grundtvig (1783-1872) regnes for én af de vigtigste personligheder i 1800-tallets åndsliv. Holberg og kærligheden til fædrelandet - POV. Vi har fået en nærmest manisk trang til at definere danskhed og det at være dansk.
Ludvig Holberg – en del af den danske kulturkanon – minder os om, at kærlighed til fædrelandet kan drives for vidt og forvandles fra dyd til last. I disse dage citerer jeg ofte Holberg. For snart 270 år siden skrev den epokegørende dansk-norske forfatter en række epistler. De er mindre kendte end hans skuespilklassikere som Jeppe på Bjerget, Den politiske Kandestøber og Erasmus Montanus, og de var noget af det sidste, han skrev.
Over 500 blev det til, cirka en epistel om ugen. Fabrikeret på samme værksted De små brevessays handler også om fædrelandskærlighed og om forholdet til fremmede.