background preloader

SRP

Facebook Twitter

Rekordhøj CO2 afgasning fra hav - Galathea og kulstofkredsløbet. Den 13.

Rekordhøj CO2 afgasning fra hav - Galathea og kulstofkredsløbet

Oktober 2006 kl. 00 UTC sejlede Vædderen på tværs af et opstrømningsområde (upwelling zone) udfor Namibias kyst, hvor koldt, næringsrigt og kulstofholdigt vand kommer op til overfladen (Se figur 1). Når det dybereliggende kolde vand kommer op til overfladen falder trykket, og temperaturen stiger i det vand der bliver bragt op til overfladen. Vandet kan derfor ikke indeholde så meget CO2 som derfor afgasser eller emitterer til atmosfæren. Imens skibet sejler langs kysten i selve upwellingzonen fra midnat til klokken 6 måler vi nogle af de højeste værdier af CO2-gastryk i vand der er rapporteret til dato, over 800 µatm (mikroatmosfærer - se figur 2). Det betyder at der sker en enorm afgasning fra havet i upwellingzonen. Det ses tydeligt hvordan temperaturen ændres fra 10-11 grader til ca. 15 grader da opstrømningsområdet krydses. Gyldendal - Den Store Danske. © Jon Fjeldså Økosystem.

Gyldendal - Den Store Danske

Nogle dyr æder andre og bliver selv ædt af større dyr; de udgør tilsammen en fødekæde. Ofte er der snarere tale om et fødenet, når de enkel... | Læs mere Økosystem. Nogle dyr æder andre og bliver selv ædt af større dyr; de udgør tilsammen en fødekæde. Bioakkumulation, levende organismers ophobning af miljøgifte fra omgivelserne. Klorerede kulbrinter og PCB opløses ikke eller kun lidt i vand, men er letopløselige i fedt.

Med bogen Silent Spring (1962, Det tavse forår) skabte Rachel Carson stor opmærksomhed om de alvorlige miljømæssige konsekvenser af bioakkumulation af DDT og andre klorerede kulbrinter. Høgefugle. Høgefugle. Kviksoelv dec2002. Geoviden 2 2015. Hav og fiskeribiologi kapitel 14. Kviksølv - Det farlige, flydende metal. Kviksølv er et af de få metaller, som med sit smeltepunkt ved -38,87 °C er flydende ved stuetemperatur.

Kviksølv - Det farlige, flydende metal

I Danmark er det faktisk det eneste flydende metal ved stuetemperatur, da vores stuer ikke er helt så varme, som længere sydpå (se faktaboks). Kviksølv har en høj massefylde, og det har traditionelt været brugt i blandt andet termometre og barometre, der har udnyttet kviksølvets udvidelse ved udsættelse for varme. Rubidium smelter ved 39,89°C Rubidium (grundstof 37) har et smeltepunkt ved 39,89°C Kilde: Den Store Danske Kviksølv har også tidligere været brugt til fyldninger i tænderne og ved fremstilling af hatte - hvilket ikke var så heldigt.

Japanske fiskere blev forgiftet med kviksølv Kviksølv er meget giftigt for mennesker, og udsættes man for forgiftning, kan man få problemer med at høre, se, tale og styre sine bevægelser. Kviksølvs kredsløb i naturen. Forskning viser, at den mængde kviksølv der cirkulerer i miljøet vokser og vokser.

Kviksølvs kredsløb i naturen

Kviksølv nedbrydes ikke, da det er et grundstof. Når det først er frigivet, bliver det ved med at cirkulere i miljøet. Kviksølv fordamper let og vender derfor nemt tilbage til atmosfæren selvom det er blevet afsat på planter, i jorden eller i havet. Kviksølvniveauet i havene er tredoblet siden industrialiseringen. Global kviksølvforurening kortlægges af danske forskere. Kviksølvforurening er ikke kun noget, der rammer Grønland, Filippinerne eller Afrika.

Global kviksølvforurening kortlægges af danske forskere

Den rammer os alle. Forureningen bliver transporteret via Jordens atmosfære, der bliver belastet med 6000 tons kviksølv hvert år. Halvdelen slipper ud i atmosfæren via menneskeskabte kilder, som kulfyrede kraftværker. Den anden halvdel kommer fra naturlige kilder. Det giftige stof kan opholde sig meget længe i atmosfæren og flyttes rundt med vejr og vind, inden det falder ned i havene og på landjorden, og grundstoffet bliver på den måde spredt ud over hele kloden.

Gyldendal - Den Store Danske. Kviksølv er i de fleste former stærkt giftigt for plante- og dyrelivet.

Gyldendal - Den Store Danske

Det blev tidligere brugt til at sikre sædekorn mod sygdomme, hvilket bl.a. havde den følgevirkning, at fugle, der spiste kornet, blev forgiftede. For rovfuglene i fødekædens sidste led blev forgiftningen værre, fordi kviksølvet blev ophobet. Det spredes til omgivelserne med spildevand, fast affald og røg. AN5 2015hg ostersoen. Anne Lærke Sørensen. Miljøforurening i Arktis giver isbjørne knogleskørhed. De arktiske dyr i toppen af fødekæden er hårdt ramt af miljøfremmede stoffer der i visse tilfælde vokser i mængde.

Miljøforurening i Arktis giver isbjørne knogleskørhed

Nutidens isbjørne døjer med skader på immunsystemet i hjernen samt på flere indre organer. Derudover er deres kønsorganer skrumpet ind med risiko for nedsat fertilitet og endelig er mineraltætheden i isbjørnenes knogler faldende - et fænomen, som hos mennesker fører til knogleskørhed, oplyser seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser Rune Dietz og hans samarbejdspartnere. Mineraltætheden i bjørnenes kranier og senere også hannernes penisben blev sammenholdt med en lang række organiske miljøgifte, og jo højere niveauerne af stoffer som PCB, DDT blev - des mindre blev knoglernes mineraltæthed. De miljøgiftige stoffer stammer især fra sprøjtemidler til landbrug, insektbekæmpelse samt plast- og polymerfremstilling. Mange flere miljøgifte Forskerne har desuden sammenlignet isbjørnekraniers mineraltæthed fra perioderne 1892-1932 og 1966-2002. Tog blodprøve på sig selv. Bakterier fjerner kviksølv fra isbjørnenes mad. Arktis er endestationen for mange giftige kemikalier.

Bakterier fjerner kviksølv fra isbjørnenes mad

Det gælder blandt andet mange af de 7.500 ton kviksølv, som vi mennesker udleder om året. Når kviksølv bliver optaget i kroppen, kan det blandt andet trænge ind i fostret og give hjerneskader. Kviksølv reducerer også fertiliteten kraftigt og er som sådan en stor trussel mod en i forvejen sårbar dyreart som eksempelvis isbjørnen, der som det øverste dyr i fødekæden i Arktis akkumulerer store mængder kviksølv i kroppen. Selvom isbjørnene bliver forgiftet af vores kviksølvudledning, kunne det dog være meget være.

Bios c. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. GEUS.