background preloader

Ophobning af miljøgifte

Facebook Twitter

Biomagnification Definition - USGS. Notice: This page is no longer being maintained, and will be phased out.

Biomagnification Definition - USGS

The definitions on this page are provided for information purposes only, and do not indicate endorment by the U.S. Geological Survey. Definitions Biomagnification - "Biomagnification is the sequence of processes in an ecosystem by which higher concentrations of a particular chemical, such as the pesticide DDT, are reached in organisms higher up the food chain, generally through a series of prey-predator relationships. " - Oxford University, 2008 Biomagnification – “Result of the process of bioaccumulation and biotransfer by which tissue concentrations of chemicals in organisms at one trophic level exceed tissue concentrations in organisms at the next lower trophic level in a food chain.” - Environmental Protection Agency, 2010 Biomagnification – “Bioaccumulation of a pesticide through an ecological food chain by transfer of residues from the diet into body tissues. Related Definitions. Bioakkumulation og biomagnifikation. Mere gift øverst i fødekæden - Galathea 3.

Mange miljøgifte ophobes gennem fødekæder fra bunddyr til fisk op til de øverste led i fødekæderne f.eks. fiskespisende havpattedyr og fugle.

Mere gift øverst i fødekæden - Galathea 3

Mennesker kan også være udsat for ophobede miljøgifte, især hvis man spiser mange produkter fra et forurenet havområde for eksempel fede fisk som laks fanget i Østersøen. Mekanismen bag opkoncentrering i fødekæden er vist på figuren. Vandloppen optager miljøgiften fra de små planktonorganismer den spiser. Giften fra plankton organismerne gives videre til fisken når den spiser vandlopper. Miljøgifte ophobes i dyr og mennesker - Danmarks Miljøundersøgelser. Er fisk i virkeligheden usundt? Det smager godt, men hvor sundt er det egentlig at spise fisk?

Er fisk i virkeligheden usundt?

Fisk indeholder nemlig tungmetaller. (Foto: Colourbox) Vi har i de sidste mange år fået tudet ørerne fulde med, at vi skal spise mere fisk, fordi fisk er sundt. Men samtidig får vi jævnligt at vide, at fiskene indeholder giftstoffer som for eksempel methylkviksølv, som i daglig tale mere uspecifikt bliver kaldt kviksølv. Forvirringen har fået vores læser Tinna Hauch Christensen til at skrive en mail til Spørg Videnskaben: »Er det egentlig så sundt at spise fisk, som alle siger? Spørg Videnskaben forsøger denne gang at finde hoved og hale i spørgsmålet om fisk og sundhed. Samme næringsstoffer findes i andre fødevarer Professor i miljømedicin på Syddansk Universitet Philippe Grandjean bekræfter, at der et problem med skadelige tungmetaller i fisk og siger: De sunde næringsstoffer i fisk er blandt andet omega 3-fedtsyrer, D-vitamin og jod, men disse næringsstoffer kan man også få fra eksempelvis hørfrø, æg og rugbrød (se faktaboks).

Miljøgifte - Galathea 3. Miljøgifte er en fællesbetegnelse for stoffer, der er giftige for dyr og planter i naturen.

Miljøgifte - Galathea 3

Man skelner ofte mellem metaller og miljøfremmede stoffer, fordi metallerne er naturligt forekommende, hvorimod mange menneskeskabte organiske stoffer ikke findes naturligt. Metaller Alle metaller findes naturligt i havmiljøet. Den naturlige koncentration kaldes for baggrundsniveauet, men menneskeskabt forurening kan forhøje koncentrationerne, og så bliver metallerne giftige. Især tungmetallerne cadmium (Cd), bly (Pb) og kviksølv (Hg) er giftige i meget lave koncentrationer. Hg er speciel fordi det findes i flere former, hvoraf nogle er meget flygtige.

Metallerne opkoncentreres blandt andet i lever og nyrer, og påvirker centralnervesystemet. PAH’er Når grillmaden brænder på, eller når nogen tænder en cigaret udvikles der tjærestoffer også kaldet Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner (PAH). En undersøgelse af tungmetaller i verdenshavene - film fra Galathea 3. Hav- og fiskeribiologi, kap. 14. Marineområder (2013) - NOVANA. Undersøgelser i Nordsøen viser mikroplast i alle bundprøver. 15.03.2016 | Michael Strangholt I august 2015 har forskerne undersøgt prøver udtaget på ti forskellige steder i den danske del af Nordsøen.

Undersøgelser i Nordsøen viser mikroplast i alle bundprøver

For hver prøve blev indholdet og sammensætningen af mikroplastpartikler studeret i mikroskop , efter at prøverne var blevet behandlet kemisk for at fjerne naturligt organisk materiale, renset med mættet saltvand og til sidst bestemt efter størrelse ved at sigte den i seks størrelsesintervaller. En opdeling af mikroplast på de seks størrelsesfraktioner viste, at partikelstørrelser på 20-300 µm dominerede med en andel på 69-97 %. De mindste partikler med størrelser på 20-38 µm og 38-100 µm bidrog med henholdsvis 4-44 % og 17-55 %, mens partikler > 1000 µm kun bidrog med 0-5 % af de identificerede mikroplastpartikler.

Partiklerne var domineret af fibre, der udgjorde 90-100 % og bestod desuden af 0-8 % plastfragmenter og flager. Se hele rapporten her. For yderligere oplysninger, kontakt venligst: Strand, J. & Tairova, Z. 2016. Microplastic particles in North Sea sediments - DMU/Aarhus Univeristet (2015) FR794. Fødevaredata version 1.