background preloader

Artikler om Victoria Benedictsson og Georg Brandes

Facebook Twitter

555 (Ord och Bild / Fyrtionionde årgången. 1940) Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Svenskt åttital i bröderna Brandes’ korrespondens.

555 (Ord och Bild / Fyrtionionde årgången. 1940)

Av Sten Linder << prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >> Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now! This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs. Svenskt åt t i t al i bröderna Brandes’ korrespondens speciella misshumör, som Strindberg alltid hade till reds gentemot hjälpsamma vänner. Icke längre kunde taga någon del. Av brevväxlingen mellan Georg Brandes och Victoria Benedictsson ha Brandes’ alla brev hittills varit okända, och av Victoria Benedictssons ha endast några varit tryckta efter bland hennes efterlämnade papper befintliga koncept. Redaktörer i Stockholm, vill han ej, att hon onödigtvis skall blottställa sig för hans skull. Men detta var tyvärr för dem båda en ogörlig sak. Detta gäller isynnerhet, sedan bekantskapen övergått till en erotisk förbindelse.

Benedictsson, Victoria (pseud. Ernst Ahlgren) Landmandsdatter fra Skåne, gift med postmesteren i Hörby og mor til en datter.

Benedictsson, Victoria (pseud. Ernst Ahlgren)

Som ung ville hun være kunstmaler, men faderen nægtede hende uddannelse i Stockholm. Hun debuterede 1884 med folkelivsnovellerne Från Skåne. Med romanen Pengar fra 1885 placerede Victoria Benedictsson sig i det moderne gennembruds diskussioner om kvindens stilling i ægteskabet og i den nye realistiske romanlitteratur. Hendes holdning til kvindespørgsmålet er ambivalent, og romanen Fru Marianne, 1887, der ville vise en kvindes sunde udvikling fra modedukke til storbondehustru, vakte ikke samtidens begejstring. Victoria Benedictsson benyttede sit komplicerede forhold til Georg Brandes til at forsøge at afsløre, at den frie kærlighed betyder kvindens totale underkastelse. Victoria Benedictsson valgte at tage sit eget liv. Udvalgt litteratur om forfatteren Nina Björk: Fria själar: ideologi och verklighet hos Locke, Mill och Benedictsson, 2008. Nordisk Kvindelitteraturhistorie.

Ensomhed, koncentration og arbejdsglæde - en utopi for mange af gennembruddets kvinder, som levede et indestængt liv med familie og tjenestefolk i borgerskabets overlæssede lejligheder.

Nordisk Kvindelitteraturhistorie

Emma Löwstädt-Chadwick (1855-1932): Strandparasollen. Udateret. Maleri. Privateje Fredrika Bremers roman Hertha, 1856, har som undertitel »en sjæls historie«, og sjælen repræsenterer kvinderne. Victoria Benedictsson mister Axel Lundegård, sin sidste forbundsfælle, da hun nægter at dele hans beundring for Hans Jægers roman Fra Kristiania-Bohemen, 1885. Kvindeorkestre, som ofte spillede for et overvejende mandligt publikum af ungkarle, enkemænd, forretningsmænd og handelsrejsende, opstod i slutningen af 1800-tallet som en følge af den skærpede konkurrence mellem jernbanehoteller og restauranter. Fru Amann Weinlichs Dameorchester, i: Illustreret Tidende, 1873 (del af billede mangler). Nordisk Kvindelitteraturhistorie. Da Victoria Benedictsson døde i 1888, var hun en anerkendt forfatter.

Nordisk Kvindelitteraturhistorie

Som den første i den litterære falanks Unga Sverige havde hun modtaget Svenska Akademiens stipendium på 500 kroner og derved endelig fået adgang til den kultur, hun ellers mente, hun var udelukket fra. Som kvindelig forfatter havde hun til stadighed følt sig som »en paria, en skabet Hund«, og før hun bestemte sig for pseudonymet »Ernst Ahlgren«, var hun længe usikker på, om det skulle være »Tardif«, den sentkomne, eller »O. Twist«, den uvelkomne. På denne identitetskonflikt skrev Victoria Benedictsson sit forfatterskab. »Jeg er en kvinde.

Hendes eget liv blev kort og sluttede tragisk. 38 år gammel tog hun sig af dage på et hotelværelse i København. Stemmen fra mørket De positioner, de to figurer indtager på Richard Berghs berømte billede Nordisk sommerkväll fra århundredskiftet, opsummerer det moderne gennembrud. Richard Bergh: Nordisk sommarkväll, 1899-1900. Og hvad er det kvindelige? »Hvad synes jeg om Stella Kleve? Arkiv for Dansk Litteratur - Georg Brandes: Samlede skrifter, bd. 3. Køn og litteratur til døden: Victoria Benedictsson 1850-1888. Kan Victoria Benedictsson lægge navn til? Victoria Benedictsson er blandt de få kvindelige forfattere, der har en fremtrædende plads i litteraturhistorien.

Kan Victoria Benedictsson lægge navn til?

I hjemlandet Sverige regnes hun ved siden af Strindberg for det moderne gennembruds frontfigur, og hun er sammen med dansk-norske Amalie Skram periodens betydeligste nordiske forfatterinde. Siden hun døde i 1888, er interessen for hendes forfatterskab stadig vokset. Den feministiske litteraturforskning, der fik luft under vingerne i 1980'erne, hentede hende straks frem som en pioner.

Jette Lundbo Levys Dobbeltblikket, 1980, om "ideologi og æstetik i Victoria Benedictssons forfatterskab" blev et grundlæggende værk i dansk kvindelitteraturforskning, og i Sverige indledte Ebba Witt-Brattström sin feministiske virksomhed som litteraturforsker og debattør med at udgive et udvalg af Benedictssons noveller, Den bergtagna och andre berättelser, 1982.

Benedictsson er overhovedet en af Sveriges oftest biograferede forfattere. Litterær nekrofili Arbejde sig ud af kønnet Dødens realitet.