background preloader

Antibiotikaresistens

Facebook Twitter

Fakta om antibiotikaresistens. Antibiotika Siden introduktionen af sulfonamid til behandling af infektioner er der løbende udviklet nye antibiotika med vidt forskellige virkningsmekanismer.

Fakta om antibiotikaresistens

Et fællestræk er, at antibiotika fortrinsvis virker på synteseveje og bakteriestrukturer, som enten ikke eksisterer i humane celler (fx cellevæg og DNA-gyrase) eller adskiller sig i opbygningen (fx ribosomer). De enkelte medlemmer i en antibiotikagruppe kan have vidt forskelligt antibakterielt spektrum, fx afhænger betalaktamers antibakterielle effekt til dels af deres evne til at binde sig til de forskellige penicillinbindende proteiner (PBP). Naturlig resistens Bakterier kan være naturligt resistente overfor visse antibiotika (oprindelig, naturlig, genuin resistens), enten fordi de mangler det rette angrebspunkt (fx har mycoplasma ingen cellevæg og er betalaktamresistent) eller fordi antibiotikummet ikke kan nå sit angrebspunkt (fx er ydermembranen hos gramnegative bakterier en ekstra penetrationsbarriere).

Erhvervet resistens 1. Forebyggelse af antibiotikaresistens. Antibiotikaresistens er et hastigt voksende problem - ikke alene globalt, men også i Danmark.

Forebyggelse af antibiotikaresistens

Antibiotikaresistens betyder, at infektioner bliver vanskeligere, dyrere og endog umulige at behandle. Det sidste er vi ikke nået til i Danmark endnu, men det er vigtigt, at der sættes ind for at dæmme op for den negative udvikling. Antibiotikaresistens opstår, når der bruges antibiotika både til mennesker og dyr. Antibiotikaresistens kan også importeres enten ved at mennesker smittes under ophold i udlandet eller gennem import af dyr eller fødevarer, der indeholder resistente mikroorganismer. Hvad kan vi gøre i Danmark? Vi kan reducere forbruget af antibiotika og kun bruge antibiotika, når det virker og når det er nødvendigt. Vi kan også reducere smitte med resistente bakterier, læs mere om MRSA, der er en resistent stafylokokbakterie. Yderligere oplysninger om antibiotikaresistens.

Antibiotikaresistens - DTU Fødevareinstituttet. Det Nationale Antibiotikaråd. Antibiotikarådet blev nedsat i 2010 af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og skal bidrage til at nedbringe antibiotikaresistens og -forbrug.

Det Nationale Antibiotikaråd

Det Nationale Antibiotikaråd har til formål at fremme hensigtsmæssig brug af antibiotika i Danmark, herunder sikre, at antibiotika fortsat kan anvendes til at behandle infektioner. Rådet skal bidrage til at sikre en samlet koordineret indsats med henblik på at nedbringe antibiotikaresistens og -forbrug hos mennesker og dyr. Det Nationale Antibiotikaråd består af 26 medlemmer – herunder medlemmer fra regionerne samt sundheds- og fødevaremyndighederne.

Medlemmerne udpeges af Sundheds- og Ældreministeriet for 2 år ad gangen. Formandskabet og sekretariatsbetjeningen af Rådet varetages af Sundheds- og Ældreministeriet. Europæisk antibiotikadag afholdes hvert år den 18. november. I forbindelse med den europæiske antibiotikadag igangsættes der i regi af Antibiotikarådet en national kampagne om antibiotikaforbrug og- resistens. Antibiotika eller ej? Antibiotic resistance - WHO. Since their discovery over seventy years ago, antibiotics have been our leading weapons in the treatment of bacterial infections, including life threatening infections in hospitals.

Antibiotic resistance - WHO

Often, they are routinely prescribed and taken, sometimes inappropriately. Antibiotics are also used in the food animal production for therapy, disease prevention and growth promotion. However their transforming powers are under threat because their indiscriminate use has triggered antibiotic resistance, and in many cases they no longer work. Antibiotic resistance is an expected and natural mechanism and refers to a situation where an antibiotic that normally would stop growth of a certain type of bacteria no longer does that.

Use and misuse of antibiotics in both humans and animals can make bacteria resistant. Infections from resistant bacteria can be difficult and sometimes impossible to cure, and they are increasing. European Centre for Disease Prevention and Control. DANMAP Homepage. European Surveillance of Antimicrobial Consumption Network (ESAC-Net) ESAC-Net (formerly ESAC) is a Europe-wide network of national surveillance systems, providing European reference data on antimicrobial consumption.

European Surveillance of Antimicrobial Consumption Network (ESAC-Net)

ESAC-Net collects and analyses data on antimicrobial consumption from EU and EEA/EFTA countries, both in the community and in the hospital sector. The collected data are used to provide timely information and feedback to EU and EEA/EFTA countries on indicators of antimicrobial consumption. These indicators provide a basis for monitoring the progress of EU and EEA/EFTA countries towards prudent use of antimicrobials. The coordination of ESAC-Net was transferred from the University of Antwerp, Belgium to the European Centre for Disease Prevention and Control in July 2011. The former ESAC subprojects that collected data on antimicrobial use in hospitals and in long-term care facilities are continued by ECDC within the following activities of the Healthcare-Associated Infections Surveillance Network (HAI-Net):

Antimicrobial resistance interactive database (EARS-Net) MRSA.