background preloader

Aktiv dødshjælp

Facebook Twitter

10 kunstværker på kant med etikken - Etik.dk. Aktiv dødshjælp. Aktiv dødshjælp - Faktalink. Aktiv dødshjælp - Liv & Død. Hvad er aktiv dødshjælp?

Aktiv dødshjælp - Liv & Død

En aktiv handling der tager livet af en uafvendelig døende patient, der anmoder om at få afsluttet livet. I dansk lovgivning bruges betegnelsen drab på begæring. Internationalt er eutanasi det mest benyttede begreb. Debatten om dødshjælp kalder på mere viden. I Danmark er man generelt veget tilbage for at tale om dødshjælp med den begrundelse, at hospicefilosofi og omsorg for mennesker ramt af livstruende sygdom har til formål at hjælpe den enkelte til at opnå den bedst mulige kvalitet i det liv, der er tilbage.

Debatten om dødshjælp kalder på mere viden

Men det udelukker ikke, at vi nu gør mulighederne for dødshjælp gennemskuelige for alle ENKEN ER SELV GÅET HEROP, ingen har tvunget hende til det. Danskernes holdninger til aktiv dødshjælp - Epinion (2006) Her er reglerne for aktiv dødshjælp i EU. I Danmark er det kun lovligt at yde såkaldt passiv dødshjælp, hvilket vil sige, at lægerne for at lindre smerter giver medicin, selv om det kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.

Her er reglerne for aktiv dødshjælp i EU

Samtidig er det også muligt at undlade behandling, når det blot udskyder patientens død. Aktiv dødshjælp og assisteret dødshjælp (i loven kaldet drab efter begæring) straffes med bøde eller fængsel i op til tre år, men stærk sindsbevægelse og andre særlige forhold hos gerningsmanden kan være en formildende omstændighed. For snart 12 år siden lovliggjorde Belgien som et af de første lande i verden aktiv dødshjælp. Loven administreres af en særlig medicinsk-etisk kommission, der skal godkende alle tilfælde. Dødshjælp er mulig for patienter over 18 år, der selv insisterer på det, og som lider af uhelbredelig eller livstruende sygdom, der påfører dem »ubærlige« fysiske eller psykiske lidelser.

Aktiv dødshjælp og døende - Det Etiske Råd. Aktiv dødshjælp - Etik.dk (Kristeligt Dagblad) SchweizLovliggjorde assisteret selvmord i 1942.

Aktiv dødshjælp - Etik.dk (Kristeligt Dagblad)

Både uhelbredeligt syge og personer med så store lidelser, at de ønsker at dø, kan få assisteret selvmord. I 2012 fik 508 schweizere assisteret selvmord, hvilket er mere end en fordobling siden 2007, hvor 249 fik det. Tallene for 2013 og 2014 er endnu ikke oentliggjort, men en af landets syv dødshjælpsforeninger, Exit, hjalp i 2014 583 patienter med at fremskynde døden. Ifølge foreningen lider to tredjedele af personerne typisk af en uhelbredelig sygdom, mens en tredjedel lider af en kronisk sygdom.

Schweiz er samtidig det eneste land i verden, hvor udlændinge kan få assisteret selvmord på klinikkerne Dignitas og Lifecircle. Dignitas har eksisteret siden 1998 og ydede i 2014 assisteret selvmord 204 gange, heraf til 198 udlændinge fra blandt andet Tyskland, Australien, Bahamas, Danmark, Israel og Sverige. Begreber og defintioner: dødshjælp - PAVI. Der er stor opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning.

Begreber og defintioner: dødshjælp - PAVI

Debatten tager ofte udgangspunkt i medicinske, etiske, psykosociale og samfundsmæssige aspekter. Samtidig er den gældende lovgivning i sagens natur bestemmende for, hvilke beslutninger, der kan træffes inden for lovens rammer. Her kan du kort læse om de mest udbredte og anvendte begreber, og se hvordan de anvendes i en dansk kontekst.

Begreber ved livets afslutning Passiv dødshjælp: at undlade eller tilbageholde potentielt livsforlængende behandling. Palliativ sedering: at lindre smerter eller symptomer med medicin i doser, der kan fremskynde døden, som en mulig eller sikker bivirkning. Dødshjælp i Danmark - PAVI. Debatten om aktiv dødshjælp bliver med jævne mellemrum taget op i medierne.

Dødshjælp i Danmark - PAVI

Men den bevæger sig ikke meget. ”Vidensgrundlaget kan og bør øges i debatten om dødshjælp i DK. Samtidig hermed kan der med fordel skrues ned for personlige holdninger, erfaringer og følelser – således at den offentlige debat kan tage afsæt i et så oplyst grundlag, som muligt”. Mere materiale - PAVI. Straffeloven - Bekendtgørelse af straffeloven. Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Bekendtgørelse af straffeloven Herved bekendtgøres straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 4. juli 2014, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 152 af 18. februar 2015.

Straffeloven - Bekendtgørelse af straffeloven

Almindelig del 1. kapitel Indledende bestemmelser. Sundhedsloven - Bekendtgørelse af sundhedsloven. Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Bekendtgørelse af sundhedsloven1) Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 7, stk. 5, og § 157, stk. 7 og 8, træder i kraft på det tidspunkt, ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 1638 af 26. december 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Gennemførelse af dele af direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser m.v.).

Sundhedsloven - Bekendtgørelse af sundhedsloven

Vejledning i terminal palliation - Vejledning i medikamentel palliation i terminalfasen - Til landets læger. Vejledning i medikamentel palliation i terminalfasen Til landets læger 1.

Vejledning i terminal palliation - Vejledning i medikamentel palliation i terminalfasen - Til landets læger

Indledning: Sundhedsstyrelsen udsendte i 1999 Faglige retningslinier for den palliative indsats. 1997 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM PATIENTERS RETSSTILLING NR L 15 1997-98. 2. SAMLING. Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til sundhedsministeren og justitsministeren, som disse har besvaret skriftligt og i samråd.

1997 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM PATIENTERS RETSSTILLING NR L 15 1997-98. 2. SAMLING

Nogle af udvalgets spørgsmål og sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen. Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra: De Samvirkende Invalideorganisationer, Foreningen Fejlbehandlede Patienter, HIV-Danmark, 1991 BTL 128 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LÆGELOVEN (BESTEMMELSER OM INFORMATION OG SAMTYKKE) NR L 128 1991-92, 1. SAMLING. Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en mundtlig henvendelse fra Landsforeningen Mit Livstestamente. Der er af sundhedsministeren og af et flertal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger. Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) har lagt vægt på, at der ved ændringsforslagene alene sker en lovfæstelse af gældende praksis i patientbehandlingen, nemlig patientens ret til at bestemme ophør af udsigtsløs, livsforlængende behandling og lægens adgang til at give smertestillende medicin, selv om dette kan fremme dødstidspunktet.