Økologi for gymnasiet. I denne tekst skal du arbejde med dyr som kyllinger, høns, grise, køer, mink og fisk. Hvorfor holder vi produktionsdyr – og hvordan kan vi bedst opfylde dyrenes behov? Du og din familie bliver som forbrugere ofte stillet over for nogle valg, når I går på indkøb efter mad. Hvilke fødevarer vælger I og hvorfor? Tænker I over, hvordan de dyr, I spiser, har haft det? Her skal du arbejde med begrebet dyrevelfærd i forhold til dyr i landbruget. Hvad er et godt dyreliv? Mange er enige om, at vi skal tage hensyn til vores produktionsdyr. De fleste er enige om, at dyrenes velfærd skal være god, men der kan være mange holdninger til, hvad et godt dyreliv er. Derfor er der stadig stor debat om, hvordan vi skal behandle dyr, og hvad der skal til for at sikre en god velfærd.
Landbruget før. Landbruget nu. So i fareboks. Produktion og levevilkår På de følgende sider og spørgsmål skal du arbejde med begrebet dyrevelfærd. Aktivitet 1 Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Aktivitet 2 Tyrekalve Hanekyllinger Opgave 1. Yields vs. Land Use: How the Green Revolution enabled us to feed a growing population - Our World In Data. Over the last 50 years global population has more than doubled. This factor has inevitably reduced the land available per person to live and grow food. How have we managed to feed a rapidly growing population with ever-shrinking land resources? There are two key variables we can change to produce more food crops. We can opt for: Expansion: increase the area of land we grow our food overIntensification: increase the yield output (i.e. kilograms of crop produced per unit area of land)
. # Global cereal production At the global level, how has crop production changed over the last fifty years? From 1961 to 2014, global cereal production has increased by 280 percent. Have we achieved this through land expansion or improved yields? Most of our improvements in cereal production have arisen from improvements in yield. Although food is globally traded, the relative distribution of food production is crucial to food security.
. # The Green Revolutionaries: Mexico, India, China, and Brazil # Mexico. Sådan ligger landet - Danmarks Naturfredningsforening. Faktatjek: Har Lomborg ret i sin kritik af økologi? Facepalm Lomborg! | ScienceBlog. Åh, der er ikke noget så godt som en god Lomborg artikel at starte dagen på, her ovenpå ferien. Det er godt at få gang i blodomløbet, og få grinet lidt over at denne mand stadig har taletid i den danske presse, og stadig kan få hvad jeg regner som nogenlunde intelligente mennesker til at hoppe med på den. Det kan i hvert fald få mig til at slukke for fjæsbogen i et par timer, hvilket jo nok er meget godt for min produktivitet. Men jeg kan nu ikke helt slippe den, for har han alligevel fat i noget her? Jeg har før skrevet indlæg der stiller spørgsmål ved den monokultur i landbruget som, hvad enten der bruges mange kemikalier eller ej, ikke virker særligt optimalt, og jeg synes faktisk det er rigtigt dejligt der er nogen der starter debatten.
Så jeg undersøgte nogle af de ting der bliver sagt, for jeg kom i tvivl om han nu alligevel havde fundet noget godt at skulle have sagt. (taget fra Reganold and Watcher 2016) Så Lomborg. Lomborgs lommefilosofi om økologi. Af Paul Holmbeck Direktør, Økologisk Landsforening Hatten af for Bjørn Lomborgs evne til at positionere sig i vigtige debatter med sin Rasmus Modsat-tilgang. Det er altid godt at udfordre vanetænkning. At se på alternative løsninger. Desværre er vi i Bjørn Lomborgs kronik i Berlingske den 13. august, »Økologisk revolution vil dræbe tusinder«, vidne til, at han ikke evner løsningsforslag, men foretrækker opsigt fremfor indsigt.
Bjørn Lomborg bringer sig i centrum med bizarre påstande om, at økologi giver sygdom, skovrydning og massedød. Som i klimadebatten benytter han samme selektive tilgang til forskning og demonstrerer et ekstremt afslappet forhold til sandhed. Mest alvorligt og mest forkert i Bjørn Lomborgs kritik er påstanden om, at mere økologi betyder mere sult i verden, fordi vestlig økologi uden sprøjtegift og kunstgødning giver mindre udbytte per hektar.
Her har Bjørn Lomborg vægten af stort set hele verdens forskning imod sig. Vi er åbne over for kritik. Økologisk revolution vil dræbe tusinder. Det, vi spiser, betragtes som værende vigtigere end nogensinde før. Og fra alle sider opfordres vi til at vælge økologisk – vi får at vide, at det er sundere, at det forbedrer dyrenes kår, og at det hjælper miljøet. I virkeligheden er det mest reklamegas. I 2012 foretog Stanford Universitets Center for Health Policy den største sammenligning mellem økologiske og almindelige fødevarer og fandt ingen solide beviser for, at økologisk er sundere. En splinterny undersøgelse har lige gentaget deres resultater: »Videnskabelige undersøgelser viser ikke, at økologiske produkter er sundere eller mere sikre end almindelige fødevarer.« Ligeledes er dyr på økologiske landbrug generelt ikke sundere.
ØKOLOGISK LANDBRUG SÆLGES som værende godt for miljøet. Men med økologi undgår man da i hvert fald pesticider? Dog er almindelige fødevarer mere forurenet af pesticider. Og dette blegner i sammenligning med den økonomiske indvirkning af at skifte til økologi. Økologi i skolen. Økologisk Landsforening. Økologisk produktion er ikke bæredygtig | Ingeniøren. Coopokologi.
I Coop vil vi ekstra langt for at gøre Danmark dobbelt så økologisk. Men vi ved godt, at økologien byder på sine egne dilemmaer, og at de økologiske træer heller ikke vokser ind i himlen. Vi synes det er vigtigt at have et nuanceret blik på økologien, og derfor har vi nedenfor samlet nogle af de mest relevante kritiske spørgsmål til økologien - og givet vores svar på, hvorfor vi trods dilemmaer stadig vælger at arbejde for et dobbelt så økologisk Danmark. Hvordan kan I promovere økologi? Det er dyrere og koster flere hektar for samme mængde mad. Økologi er en måde at drive landbrug, hvor man blandt andet ikke bruger kunstgødning og pesticider. Økologi er ikke bedre for klimaet – måske tværtimod. Den måde, vi driver landbrug i dag – både økologisk og ikke-økologisk – er ikke særligt klimavenlig. Økologi er ikke sundere, så hvordan kan I fremhæve økologiske produkter frem for de andre, lige så sunde varer? Vi sætter ikke andre varer op i pris, fordi vi sætter prisen ned på de økologiske.
Naturen sætter en grænse – havet er et rammevilkår for dansk landbrug. I 1972 kom Rom-klubben med rapporten 'Grænser for vækst', som senere blev til en bog af samme navn. Den kan synes lidt gammeldags i dag 43 år efter. Grænser for vækst Grænser for vækst er en videnskabelig rapport udgivet i 1972 af Romklubben, en international tænketank bestående af fremtrædende erhvervsfolk og videnskabsmænd.
Rapporten, der forudsiger den globale udvikling i bl.a. befolkningstal, produktion af fødevarer, forbrug af naturresurser samt forurening, blev ajourført i 1974 med Hvilke grænser for vækst og i 1992 med Hinsides grænser for vækst. Kilde: Den Store Danske Men det, vi oplever i 2016 i Danmark, er et skoleeksempel på netop det – at naturen sætter en grænse. Der er en grænse for, hvor mange næringsstoffer man kan udlede til miljøet, uden at følgerne for naturen bliver uacceptable.
Sætningen ovenfor indeholder to udsagn. Her må banen være helt åben – det handler om værdier og holdninger. Næringsstoffer og vandmiljøet Det øger iltforbruget og forårsager iltsvind. Frans de Waal: Moralsk adfærd hos dyr. Let's Talk About Soil - English. Coursera. Scenarie 3: Det biobaserede samfund | Fremtidens Landbrug. Se animationsfilmen om scenarie 3: Det biobaserede samfund I scenariet for ’Det biobaserede samfund’ er hovedmålsætningen, at landbruget ikke alene producerer fødevarer men også leverer råvarer til produktion af energi og fornybare materialer.
Delmålsætningerne i scenariet er: Høj produktion af energiafgrøder og råvarer til industrienEffektiv og højteknologisk udnyttelse af biomasseMaksimal recirkulation af næringsstoffer Fortællingen om det biobaserede samfund Landbruget tilgodeser det stigende behov for energi og materialer, som ikke er baseret på olie og kul. Biomasse i form af halm og flerårige afgrøder som pil og græs udnyttes til dette formål. Der er afsat store arealer til flerårige energiafgrøder. Der er udviklet ny teknologi og viden både hvad angår typer af afgrøder, dyrkningssystemer, høstmetoder og forarbejdning af råvarer. De høje krav til produktivitet og effektiv ressource-udnyttelse betyder specialisering og stordrift. Forskningen kan ikke bevise, at økologi er sundt. Økologiske kvæg er bedre for miljøet end konventionelle. Sådan er det til gengæld ikke for økosvin og -høns. (Foto: Shutterstock) Vi hører tit, at økologi er bedre for dyrene, for miljøet og for sundheden. Men faktisk kan forskningen ikke bevise, at økologisk mad er sundere at spise end de konventionelle fødevarer.
Det er en af konklusionerne i 'Økologiens bidrag til samfundsgoder', som, ifølge udgiverne, er det mest omfattende overblik over den forskning og viden om økologiens betydning for samfundet, der findes i Danmark. »Selvom der er sunde stoffer i økologiske fødevarer, er det svært at dokumentere sundhedseffekter, for mennesker både ryger, drikker og dyrker motion. Svært at vurdere, om økologi gør dig sund Ifølge Lizzie Melby Jespersen er dedikerede økologiske forbrugere generelt sunde, men det er svært at vurdere, om det virkelig skyldes de økologiske vaner. »Økologis betydning for sundheden er et af de punkter, hvor der mangler nogle undersøgelser. Fakta Hvad er en vidensyntese? Sandøe: Burhøns har det bedre end frie høns | OrganicToday.dk - Nyheder om klima, natur og miljø. Fritgående høns har dobbelt så høj dødelighed som burhøns.
Så lad være med at hakke på landmænd, der har burhøns, opfordrer Peter Sandøe. / Foto: Colourbox Peter Sandøe er professor ved Københavns Universitet. Han var i en årrække formand for Dyreetisk Råd, indtil han sidste år trak sig efter kritik. Det skriver tidligere formand for Dyreetisk Råd, professor Peter Sandøe, der langer ud efter kampagnerne mod burhøns. I et debatindlæg, som også har været trykt i Weekendeavisen 6. september 2013, skriver han bl.a »Mange af de otte-ti procent af hønerne, der dør i de alternative systemer, må formodes at gennemgå svære lidelser, inden de får fred.
Fjerpilning og infektioner Forskerne har ifølge Sandøe påvist meget alvorlige velfærdsproblemer i de alternative produktions-systemer, hvor hønsene bliver sluppet ud af burene. Alligevel vokser modstanden mod burhøns. En sejr for dyrevelfærden? Link Du finder Peter Sandøes artikel »O at være en høne…« på Københavns Universitets side www.dyreetik.dk. Øko, fritgående eller konventionel: Sådan har din kotelet haft det. Få overblik over svinekød Butikkerne har en række egne mærker, som produceres under særlige forhold. Nogle kan du læse om på producenternes egne hjemmesider, men Dyrenes Beskyttelse har taget de vigtigste med i deres oversigt til forbrugerne: Den store svinekødsguide (eksternt link) Hakkekødet til frikadellerne ser ens ud i supermarkedets kølediske, uanset om kødet stammer fra fritgående, konventionelle eller økologiske svin.
Men svinene har haft vidt forskellige liv, viser en gennemgang af Fødevarestyrelsens velfærdsregler og produkter med særlige krav fra Dyrenes Beskyttelse. Som udgangspunkt skal alt dansk svinekød som minimum leve op til kravene for ’konventionelle grise’. Det gælder også svinekød, som sælges med branchens egne mærker, som for eksempel Bornholmergrisen' eller 'Den Go'e Gris'.
LÆS OGSÅSalget af økovarer stiger og priserne falder Men for økologiske grise og fritgående grise skal der være langt mere velfærd, end for de konventionelle. LÆS OGSÅDyrevenlige æg overhaler buræg. Vi smadrer dyrene og jorden - og snart også os selv. Vi opfatter ikke os selv som afstumpede, men det er vi blevet herhjemme. Penge betyder det hele og moral intet.
Det er ligefrem en selvfølge nu, at alt i landbruget skal give flest mulig penge, uanset om det går ud over dyr og natur. Det handler alene om udbytte, og den overordnede tankegang både politisk og i fødevareproduktionen er, at får man ikke vredet mest muligt ud af sit produktionsapparat, er man enten dum eller udygtig. Sagen er bare, at vi er ved at ødelægge vores livsgrundlag«. Sådan lyder det fra landmanden Lone Vitus, der er uddannet mejeriingeniør og agrarøkonom, og som i dag driver en gård lidt uden for Horsens. I en ny bog leverer hun et frontalangreb på landmænd, dyrlæger, industrien, Fødevareministeriet og detailhandlen. Og fortæller historien om, hvordan vores fødevarer har ændret sig fra at være noget sundt og naturligt til at være sygdomsfremkaldende elendigheder. Blå bog Lone Vitus Lone Vitus (47 år) er gårdejer og landmand. »Nej.
Hvad mener du? Hvordan? »Nej. Vi blev snøret af naive naturelskere. Jeg er en af de landmænd, der har drevet et konventionelt landbrug i over 30 år. De første 10 år havde vi både køer og grise, men grundet pressede priser på mælk og kød og større krav til dit og dat solgte vi køerne og lavede plads til en større sobesætning på over 400 søer. Da staldene nu har været nedslidte i nogle år, har vi arbejdet på at få lov at bygge nye. Men de stigende krav til ubetalt dyrevelfærd, og ikke mindst Danmarks skrappe rammevilkår for at drive markerne med krav om mindre og mindre brug af kvælstof på markerne, har gjort, at vi ikke kunne få ordentlig økonomi i at bygge nye stalde.
For mig er langt det største problem, at vi kun må bruge så lidt kvælstof, at jorden udpines Knud Jeppesen, landmand Måske har jeg heller ikke været dygtig nok, men familien har haft en god tilværelse her på gården. For mig er langt det største problem, at vi kun må bruge så lidt kvælstof, at jorden udpines. LÆS DEBAT Landbruget er hovedproblemet når det gælder resistente bakterier. Fakta om MRSA og antibiotika i svineproduktionen. Otte ud af ti danske slagtesvin er ramt af den multiresistente svinebakterie MRSA CC 398, som kan smitte mennesker.
MRSA (Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus) er stafylokokker, der er modstandsdygtige over for de antibiotika, man normalt bruger til at behandle stafylokokinfektioner. Forkert og ukritisk anvendelse af antibiotika er hovedårsagen til, at MRSA opstår. Svinebakterien MRSA CC 398 spredte sig i 2012 til næsten otte af ti danske slagtesvin (77 %). Det er en markant stigning fra 2011, hvor Fødevarestyrelsen fandt den antibiotikaresistente bakterie hos 44 % af de undersøgte slagtesvin, og næsten en seksdobling siden 2009, hvor bakterien blev fundet hos 13 % af slagtesvinene. Stor smittefare i svinestalden Den multiresistente svinebakterie blev første gang konstateret i Danmark i 2003. Tæt på hvert andet nye MRSA-tilfælde i 2014 skyldes svine-MRSA I 2014 er der pr. 9. december registeret 2620 nye tilfælde af MRSA-smittede mennesker i Danmark. Kilde: DANMAP Læs også. KORE. Fremtiden for dansk landbrug (Del 1-2) Udfordringer og dilemmaer i økologisk planteavl.
Fedt, Fup og Flæskesteg om økologiske dyr. Økologi - Alt om kost. Økologiske fødevarer er fremstillet efter principper, der tager hensyn til miljø og dyrevelfærd. Der er fire gode grunde til at vælge økologi: Du beskytter natur og grundvand.Du får færre tilsætningsstoffer.Du støtter øget dyrevelfærd.Du sparer dig selv for sprøjtemidler. Her nedenfor kan du læse mere om disse fire gode grunde. 1. Du beskytter natur og grundvand I marken tager landmanden stort hensyn til natur, grundvand og miljø. I økologisk jordbrug bruger landmanden husdyrsgødning i overensstemmelse med de økologiske principper. 2. Reglerne for tilsætning af stoffer med E-numre til økologiske varer er meget skrappere end for ikke-økologiske varer. 3. Økologiske husdyr skal have mulighed for at gøre ting, som er naturlige for dem. Økologiske dyr har bedre plads end konventionelle dyr, så de kan bevæge sig frit omkring.Økologiske dyr har mulighed for at komme ud i det fri og røre sig. 4.
Katalog - Skole, Landbrug & Fødevarer. Earthlings - Full Documentary. OVERBLIK Her er forskellen på øko- og konventionelle svin. Fødevarenyheder | Foodculture.dk. MRSA. Landbruget betyder forsvindende lidt for dansk økonomi. Bog: Mad til Milliarder – Københavns Universitet. Forside | Økologi i skolen. Forside Landbrug & Fødevarer - Landbrug & Fødevarer. Start - Animal Ethics Dilemma.