RIGSARKIVET: Den danske slavehandel (Kilder til Folkeskolen) Rigsarkivets tidslinjer indeholder kilder, der fortæller om en central begivenhed i danmarkshistorien.
Se alle Rigsarkivets tidslinjer på [sa.dk/tidslinjer]( OG LÆRERVEJLEDNING;xNLx;[Guldbog om kildekritik]( indeholder en vejledning til eleverne om at arbejde kildekritisk. ;xNLx;[Lærervejledningen]( er en udførlig gennemgang af, hvordan temaet opfylder kravene til Forenklede Fælles Mål, og hvordan eleverne kan arbejde med temaet. ;xNLx;;xNLx;EN TIDSLINJE INDEHOLDER;xNLx;- En kort introduktion til temaet, som bør suppleres med yderligere tekst. ;xNLx;- Makrohistoriske nedslag om de store begivenheder i historien. Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne. Den danske slavehandel Slavehandel har eksisteret lige siden oldtiden. Lærervejledning Tidslinjen om Den danske slavehandel passer til historiefagets kanonpunkt ”Ophævelse af slavehandel”.
Fortet på guldkysten Det danske hovedfort på Guldkysten (i dag Ghanas kyst) hed Fort Christiansborg. Indkøb af slaver. Udskiftningen. Landboreformernevar kort sagt en række love og forordninger fra midten af 1700-tallet til omkring 1800, der fik indflydelse på:Udskiftningen af landsbyfællesskabet udflytningen fra landsbyerne hoveriafløsningen stavnsbåndets ophævelse samt selvejet.Hoveribyrden var i løbet af 1700-tallet flere steder steget så meget, at bønderne havde svært ved at få tid til at bearbejde deres egen jord og skaffe korn til afgifter.
Den hoveripligtige bonde var heller ikke nogen effektiv arbejdskraft på hovmarken. Dette gjorde, at den samlede landbrugsproduktion var stagnerende. Dette var uheldigt, fordi der var en stigende efterspørgsel på korn i Vesteuropa. Flere godsejere og fremtrædende politikere havde derfor interesse i at gøre dansk landbrug mere effektivt, og det var en del af baggrunden for de mange forslag til reformer.
UdskiftningenEn af reformerne gik ud på at få samlet gårdenes jorder i én jordlod. Den bedste jord lå som regel tættest på landsbyen, hvor der i mange år var blevet gødsket. Playing History Series. Playing History-serien handler om at opleve engagerende personlige historier som foregår på spændende tidspunkter i verdenshistorien.
Serien har vundet BETT-prisen I kategorien ”Bedste læringsspil” i Europa. Hvorfor spille Playing History? Du får mulighed for at opleve at være en del af historien indefra på en levende måde. Du lærer om historiske begivenheder, som man ikke kan påvirke, men ser også hvordan begivenhederne påvirkede menneskene, som levede på den tid. Læringprocessen forløber naturligt igennem spillet, mens du træffer dine egne beslutninger inden for spillets univers. Pesten: Tag på en spændende mission i det 14. århundredes Firenze – en fantastisk by ramt af en mystisk sygdom, fuld af bizarre figurer og interessante steder. Perioder. Museum Sønderjylland. Lav selv historiske retter hjemme på komfuret Opskrifter på renæssancemad Renæssancemad tilberedt over bål i såkaldte stjertpotter og stegepander.
Renæssancens mad er ikke væsentlig forskellig fra middelalderens mad. Det er det åbne ildsteds mad dvs. det er pande- og grydemad. Der bliver stegt og kogt og brugt godt med de nye eksotiske og oversøiske krydderier, krydderurter og planter; f.eks. kanel, safran, ingefær, mandler, koriander og korender. Det nye er, at man steger i fedtstof på en pande og ikke på spid. Mange af opskrifterne er udarbejdet efter Bi Skaarups bog "Renæssancemad - Opskrifter og køkkenhistorie fra Christian IV's tid" samt Bente Leeds bog "Danskernes mad i middelalderen - smag selv". Brødtallerkner - til at spise af (8-10 brød) 250 g grahamsmel eller ½ rug- og ½ hvedemel ½ tsk. salt Surdej - fremstillet af: surmælk, vand, groft mel, honning og salt. Ælt dejen godt sammen. Brød, friskkværnet smør og honning. Friskkærnet smør ½ l fløde- gerne økologisk.
Magtens Segl. Cut - One Word: Christopher Columbus (Native Americans) Magtens Segl. Temaer Computerspillet Magtens Segl handler om nutidspigen Bea, der ved et uheld bliver sendt tilbage til det Herrens år 1458.
I middelalderbyen kæmper mange om magten. Du må hjælpe Bea med at sno sig mellem de stridende parter og finde Magtens Segl, så hun kan komme hjem igen. Du er nødt til at sætte dig ind i indbyggernes levevis og tænkemåde. Ellers må Bea blive i fortiden resten af sit liv. Målet med Magtens Segl er at formidle historisk og arkæologisk forskning på en legende, interaktiv og let tilgængelig måde. Vi fremstiller den konkrete by Aarhus i det bestemte år 1458 ud fra den viden, der findes. I dette tema kan du finde det materiale på danmarkshistorien.dk, som Magtens Segl er baseret på. Baggrund og omgivelser Som baggrund for Magtens Segl kan du med fordel læse vores periodekapitel om Senmiddelalderen, 1340-1536.
De fysiske rammer for Magtens Segl er sat i Aarhus og omegn. Fejder, love og tinge Den kamp kom ofte til udtryk via fejder mellem slægter.