background preloader

Ikke læst

Facebook Twitter

Wp09-2001. BioZoom_032012_5. Tidsskrifter vil ikke trykke tværvidenskab. Der bliver trykt videnskabelige tidsskrifter som aldrig før. Men det er svært at få tværvidenskabelig forskning i dem. (Foto: Colourbox) Tværvidenskab. Det ord kommer du sikkert til at høre en del fremover. I øjeblikket er det nemlig en trend i forskningsverdenen, at forskere fra forskellige fag skal samarbejde ’på tværs’ med hinanden. Håbet er, at de tværvidenskabelige samarbejder kan skabe ny og spændende forskning. Tænk for eksempel på, hvor forskellige perspektiver bioanalytikere, statskundskabere og filosoffer kan have på problemerne med overvægt. Desværre har de videnskabelige tidsskrifter svært ved at følge med trenden. »Det er sværere at få interdisciplinære artikler accepteret. Han besøgte for nylig Københavns Universitet under konferencen ’How do we get (even) better at doing interdisciplinary research and education?’.

Dansk professor: Jeg kender problemet Lotte Holm er professor ved LIFE, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Fakta. Will Big Data Kill All But the Biggest Retailers? - Gary Hawkins. By Gary Hawkins | 7:00 AM September 18, 2012 Increasingly, the largest retailers in markets across the country are employing sophisticated personalized marketing and thereby becoming the primary shopping destination for a growing number of consumers.

Meanwhile, other retailers in those markets, once vigorous competitors for those loyalties, are being relegated to the role of convenience stores. In this war for customers, the ammunition is data — and lots of it. It began with transaction data and shopper data, which remain central. Now, however, they are being augmented by demographic data, in-store video monitoring, mobile-based location data from inside and outside the store, real-time social media feeds, third-party data appends, weather, and more. Retail has entered the era of Big Data. Virtually every retailer recognizes the advantages that come with better customer intelligence. Not every retailer, however, has the resources to keep up with sophisticated use of data. More >> Fjendskab er fremtiden | Jakob Kærgaard | Allan Alfred Birkegaard Hansted.

Fjendskab er et rigtig godt udgangspunkt for et progressivt samarbejde. NGO’en, konkurrenten eller andre, der tidligere blev anset som modstandere, kan blive værdifulde partnere for virksomheden. Dette skyldes, at både samfundet og de problemer, der skal løses, bliver stadig mere komplekse. Jo mere relevant viden, en virksomhed kan bringe i spil, og jo flere aktører med nye og anderledes perspektiver, den kan samarbejde med, jo større er sandsynligheden derfor for, at der kan findes en løsning, der virker.

Fra reaktive CSR-strategier til proaktive innovationsprocesser Det begyndte med CSR (Corporate Social Responsibility). Grundtanken i CSR er fin, men desværre bliver det ofte en reaktiv strategi. Proaktivt er derimod CSI (Corporate Social Innovation). Dette betyder, at CSI er et tankesæt og en forretningsstrategi, som giver virksomhederne en klar profil i forhold til forbrugernes krav om samfundsansvar hos virksomheder. Collaborative Social Innovation – samarbejde med fjenden.

Postmodern Theory - Chapter 1: In Search of the Postmodern. Chapter 1: In Search of the Postmodern For the past two decades, the postmodern debates dominated the cultural and intellectual scene in many fields throughout the world. In aesthetic and cultural theory, polemics emerged over whether modernism in the arts was or was not dead and what sort of postmodern art was succeeding it. In philosophy, debates erupted concerning whether or not the tradition of modern philosophy had ended, and many began celebrating a new postmodern philosophy associated with Nietzche, Heidegger, Derrida, Rorty, Lyotard, and others.

Eventually, the postmodern assault produced new social and political theories, as well as theoretical attempts to define the multifaceted aspects of the postmodern phenomenon itself. In view of the wide range of postmodern disputes, we propose to explicate and sort out the differences between the most significant articulations of postmodern theory, and to identify their central positions, insights, and limitations. History of the Internet. The history of the Internet begins with the development of electronic computers in the 1950s. Initial concepts of packet networking originated in several computer science laboratories in the United States, Great Britain, and France.

The US Department of Defense awarded contracts as early as the 1960s for packet network systems, including the development of the ARPANET (which would become the first network to use the Internet Protocol.) The first message was sent over the ARPANET from computer science Professor Leonard Kleinrock's laboratory at University of California, Los Angeles (UCLA) to the second network node at Stanford Research Institute (SRI). Access to the ARPANET was expanded in 1981 when the National Science Foundation (NSF) funded the Computer Science Network (CSNET).

In 1982, the Internet protocol suite (TCP/IP) was introduced as the standard networking protocol on the ARPANET. Precursors The telegraph system is the first fully digital communication system. Packet switching. Dokumentarfilm er blevet cool, og danskerne er med helt fremme i feltet. Scenen er fra begyndelsen surrealistisk sat i den biografaktuelle, skamroste og danskproducerede dokumentarfilm ’The Act of Killing’. I et syret, koloreret indonesisk landskab står en flok magtfulde indonesiske gangstere. Flere af de kraftige mænd er til lejligheden iklædt dametøj og vulgær læbestift. Forbryderne synger. Med hele kroppen og galgenhumoristisk uprøvede stemmebånd fremfører de en form for musical, de sammen med filmens amerikanske instruktør, Joshua Oppenheimer, har skrevet over de folkemord, de samme mennesker ustraffet begik på omkring en million kommunistiske, kinesiske og homoseksuelle landsmænd, da Indonesien efter et kup i 1960’erne blev et militærdiktatur. Er det en dokumentarfilm, når nu mange af scenerne er en slags ’genopførelser’?

Ja, det er det utvivlsomt. Den berømte tyske instruktør Werner Herzog, som selv står for nogle af tidens mest barske, sære og tankevækkende dokumentarfilm, har sagt om ’The Act of Killing’: Folkemord. Det utrolige er sket. Munkeprotest. In the Grip of the Internet Monopolists. - Vi lever i en tid som skaper brutalitet. I en tid som nok bare tilsynelatende er uten grenser, spør hun: Hvordan dannes det i dag helt nye grenser, på kryss og tvers av de gamle landegrensene? Ja, hvordan oppstår det helt nye rom der ellers avmektige plutselig kan få makt? Og hvordan blir de fysiske stedene viktige igjen i en så digitalt basert tid som vår? Det nye London Aftenposten er i en kjempeleilighet i en gammel fabrikkbygning, et nedlagt trykkeri, på Saffron Hill ved Clerkenwell og Farringdon i det østlige London.

Saskia Sassen og mannen, Richard Sennett, kjøpte før noen andre flyttet inn hit. - I dag ville vi ikke hatt råd, sier hun. Sennett, som rusler rundt oss i leiligheten, er selv en av verdens fremste sosiologer. For de fleste er han nok fortsatt adskillig mer kjent enn sin kone, men etter manges mening ikke så nytenkende som henne. Men la oss gå fra det konkrete og hverdagslige til temaet for denne internasjonale intervjuserien, nemlig «En verden i endring»: - Nettopp. . - Ja - en hittil ukjent brutalitet. Yann Moulier Boutang asks, "Are we all just Google's worker bees?" :: Society of the Query. Posted: November 13, 2009 at 6:31 pm | By: chris castiglione | Tags: bees, capitalism, Google, Yann Moulier Boutang | 3 Comments Are we all just worker bees being exploited by Google for capitalistic means? Google has become the emblem of cognitive capitalism because it has invented a new economic model relying on the controlled development of collective intelligence networks.

French socio-economist Yann Moulier Boutang explored the dependency of Google (as a factory for the commodization of knowledge) on human querying (as labor). “You are working for Google! Boutang surmises that Google’s new economic model may be reshaping capitalism into - what he refers to as – a “meta-market”. In conclusion Boutang asks, “Is it possible to free the clickworker from Google?” Social Epistemology. First published Mon Feb 26, 2001; substantive revision Fri Aug 18, 2006 Social epistemology is the study of the social dimensions of knowledge or information. There is little consensus, however, on what the term "knowledge" comprehends, what is the scope of the "social", or what the style or purpose of the study should be. According to some writers, social epistemology should retain the same general mission as classical epistemology, revamped in the recognition that classical epistemology was too individualistic.

According to other writers, social epistemology should be a more radical departure from classical epistemology, a successor discipline that would replace epistemology as traditionally conceived. The classical approach could be realized in at least two forms. 1. The phrase "social epistemology" does not have a long history of systematic use. Karl Mannheim (1936) extended Marx's theory of ideology into a sociology of knowledge. 2. 3. Er Google vor tids encyklopædister? Fluen har for længst forladt væggen. Når Sporløs drager ud i verden for at forene familiemedlemmer, er det iscenesat teater. Filmholdet har allerede fundet dem, det søger.

Når annoncehajer og firmafuskere konfronteres med deres ofre i Kontant, er det konstrueret virkelighed. De dramatiske møder er nøje planlagt i forvejen. Og når seks mennesker med forskellige kulturelle baggrunde udveksler fordomme i Gør Danmark Dansk, er det en kalkuleret mediebegivenhed. Hver dag præsenteres vi for journalistiske programmer, der med lån fra fiktionens store værktøjskasse forsøger at pumpe nyt liv ind i den populære dokumentargenre.

Men i den forgangne uge blev der pludselig sat spørgsmålstegn ved den vante praksis, da DR’s nyhedschef Ulrik Haagerup med umisforståelig klarhed slog fast, at dokumentarfilm, der baserer sig på iscenesættelse, slet ikke er journalistik. »En dokumentar i almindeligt journalistsprog betyder, at man følger og registrerer virkeligheden. »Det er en fiktiv demonstration, som skal give indtryk af en folkestemning. Is Wikipedia going commercial? When it began 11 years ago, Wikipedia represented utopian ideals: power dispersed more evenly than any democracy, participation open to anyone and work done solely for the promotion of knowledge. But utopian ideals often become diluted when put into practice on a large scale and inevitably fail. Today, to the dismay of many die-hard Wikipedians — the tenacious, voluntary editors who are the site’s backbone — the site also attracts profit-seeking writers.

One such writer is Soraya Field Fiorio, a 27-year-old entertainment-relations consultant who has a sideline in writing commissioned Wikipedia articles for musicians and writers. “Just like when I write press releases, clients say, ‘I want this. Having commissioned articles on Wikipedia dilutes one of the last respites from commercialization on the Internet. Jimmy Wales, founder of Wikipedia, came out against paid editing. The craft of Wiki-editing suits his personality. Hvad skal vi med humanister i en krisetid? En af nyhederne d. 5.1.2013 var tidligere vismand og nu direktør i KORA, Pr. Jan Rose Skaksens, udtalelse i JyllandsPosten om, at studerende, der tog såkaldte ”brødløse uddannelser” skulle straffes på SUen. ”Samfundet er i krise” udtalte han ”Vi mangler vækst både i det private og det offentlige, og i den situation bør vi i endnu højere grad få de unge til at tage uddannelser, der skaber værdi” sagde han. Dansk Erhvervs forsknings- og uddannelsespolitiske chef, Jannik Schack Lindemann, fulgte op og fremførte at det med at læse italiensk ikke førte til villa, vovse og stor bil, men at samfundet havde brug for, at der blev satset på andre uddannelser.

De unge skulle ikke ensidigt vælge uddannelse af lyst. Italiensk er, som de fleste vil vide det, et humanistisk fag, og de fleste vil sikkert have tænkt ”humaniora” som det sorte får i uddannelsesflokken, som der blev henvist til i debatten som mindre værdifuldt. Men har humanister innovativ værdi? Om humanister har samfundsmæssig værdi? What the Internet cannot do.